HSBC vil bruge kunstig intelligens i kamp mod svindel

Den britiske bank HSBC vil fremover bruge kunstig intelligens-teknologi for bedre at kunne opdage svindel, hvidvask og finansiering af terror.

Den britiske bank HSBC vil fremover bruge kunstig intelligens-teknologi for bedre at kunne opdage svindel, hvidvask og finansiering af terror.
Læs mere
Fold sammen

Det skriver Financial Times.

HSBC, der er Europas største bank, vil, i samarbejde med softwareudvikleren Quantexa, integrere kunstig intelligens i sine systemer, der skal sammenligne forbrugernes transaktioner med offentligt tilgængelig data, i et forsøg på at udpege mistænkelig adfærd.

Initiativet kommer, efter at storbanken gennem det sidste årti er blevet straffet med bøder i milliardklassen for ikke at stoppe finansiering af illegale aktiviteter.

Integrationen af kunstig intelligens-teknologi har til formål at spare HSBC for penge. Ifølge en undersøgelse, foretaget af det britiske selskab Financial Conduct Authority, bruger britiske banker 5 mia. pund (42,7 mia. kr.) om året på at bekæmpe kriminelle finansaktiviteter.

Andre banker, heriblandt Danske Bank, har også indgået samarbejde med softwareudviklere for bedre at kunne overvåge kriminelle aktiviteter.