Hovedstaden vokser vildt og voldsomt

Hovedstaden vokser vildt i disse år med masser af boligbyggeri og helt nye kvarterer og bydele, især når der er skinner i nærheden.

Der bygges løs i hovedstaden, og helt nye kvarterer bliver etableret som her ved Carlsbergbyen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vores hovedstad er i fuld gang med en omfattende forandring og forvandling. Og læserne følger engageret udviklingen, kan vi konstatere på Berlingskes Business, hvor vi forsøger at følge med i de hæsblæsende mange planer og projekter.

Men det er svært at fremhæve en enkelt historie om ét byggeri, ét boligkvarter eller én bydel.

Er det vigtigst, at Danica investerer en milliard pensionskroner i en skyskraber på 29 etager og forvandler et trist jernbaneterræn på Nørrebro til et boligkompleks for mange hundrede studerende?

Eller er det vigtigere, at gartnerne bag Grønttorvet vil forvandle den kæmpe grund i Valby til et helt nyt kvarter med 2.500 boliger, en ny park og samlede projekter for syv milliarder?

Eller måske at Sydhavnen, Nordhavn og Carlsbergbyen for alvor har fået medvind med talrige byggerier og projekter?

Det er nærmest umuligt at gøre op, men de vidt forskellige artikler afspejler flere fælles træk for byens udvikling netop i disse år:

Hver for sig er det byggerier, projekter og planer med store budgetter og betragtelig aktivitet i en krisetid for mange virksomheder og faggrupper som arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere.

Samtidig er de mange projekter et udslag af den store tilflytning med 10.000 nye indbyggere om året.

Endelig viser de talrige projekter, at mens dagsordenen før var præget af projektudviklere, så bliver dirigentstokken i dag svunget af pensionskasser og udenlandske investorer. De første bugner af penge og jagter supplement til dagens lavrenteobligationer, og de sidste er blevet lune på Danmark (og Sverige og Finland), blandt andet fordi vi har stabil økonomi og valuta og – som et særpræg for netop København – masser af byggejord.PFA Pension og Danica er eksempler på mere aktive investorer. PFA har kastet sig over blandt andet at udvikle en stor portion gamle SAS-ejendomme – i tæt samarbejde med projektmagerne Thylander Gruppen. Ærkerivalen Danica skal være med til at omdanne den såkaldte Papirø i havneløbet til nyt boligkvarter.

Og Berlingskes læsere følger ivrigt hovedstadens forandring – det kan vi måle på det digitale forbrug, det være sig via PC, tavlecomputer, mobil eller sociale medier.

En af de mest læste artikler – med op imod 100.000 klik på nettet – handlede om den arkitektonisk spektakulære Køge Nord-station. Den bliver over 200 meter lang og nærmest svæver over motorvejen. Men den er også et eksempel på, hvordan infrastruktur, altså veje eller skinner, følges ad med byudvikling. Kommunen har netop vedtaget planer om at etablere et helt nyt kvarter med omkring 1.000 boliger op til stationen, der får både S-tog, regionaltog og internationale forbindelser.

Andre eksempler er den byudvikling, metroen allerede har skabt i Ørestad, på Østamager, ved Flintholm på Frederiksberg og flere andre steder – og vil skabe, når de hvide tog kommer til brokvarterne og senere til Nordhavn og Sydhavnen.

I omegnen skaber den kommende letbane en tilsvarende dynamik, og især Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk håber at få gavn af en stribe stationer (det samme gør Odense, Aarhus og Aalborg, som også er på vej med letbaner). I Nordsjælland håber Hillerød at skabe et nyt kvarter omkring det kommende supersygehus og en ekstra station, og lignende planer tæt på stationer har Frederikssund og Egedal.

Midt i det, der kunne ligne ren eufori og byggefest, er det vores opgave at bevare overblikket og også forsyne læserne med de knap så muntre nyheder.

Derfor har vi også beskrevet hovedstadens mange tomme kontorer og butikker, aflyste hovedsædeprojekter fra Codan, Danske Bank, Nykredit og PFA Pension og ikke mindst den dybe byggekrise. På landsplan ligger byggeriet af boliger og erhvervsbygninger nemlig historisk lavt, selv om vi har masser af kraner i København.