Turismen i hovedstaden har været ekstremt hårdt ramt. Derfor har Københavns største hotelkæde omlagt sin marketingstrategi, så den bedre flugter med, hvad man håber er muligt for turismen i 2021, siger Dorte Krak, administrerende direktør i Arp-Hansen.
»Min forhåbning er, at Danmark får lov at åbne. Og jeg er ikke så naiv, at jeg tror, der kommer en masse turister fra udlandet. Men jeg håber, at vi kan få en masse danskere til at tænke, at det kunne være hyggeligt at tage til København,« siger Dorte Krak.