Højtstående 3F-chef blev sendt hjem efter anklager om krænkelser. Nu er hun ansat samme sted igen

Tidligere på året blev en kvindelig leder i den øverste top af fagforbundet 3F sendt hjem efter anklager om krænkelser. Selvom sagen fortsat kører, er hun nu blevet ansat i 3F igen. Det sker blot få uger, efter at den tidligere formand Per Christensen også blev genansat.

»Det job, vi har hernede, passer til hendes kompetencer. Sådan har vi vurderet det. Jeg anerkender stadig, man har truffet en beslutning i ledelsen,« siger Heidi Slesvig, formand for 3F Storebælt. Kaare Smith/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Der var »ingen tolerance for den type misbrug af magt og tillid« fra 3Fs side, og det var nødvendigt at »handle resolut«, fordi man tog sagen »dybt alvorligt«.

Med de opsigtsvækkende ord blev en kvindelig leder i 3F tidligere på året sendt øjeblikkeligt på orlov og fik samtidig frataget alle sine ansvarsområder.