Den nordiske storbank Nordea har sluttet et 2022 præget af inflation og rentestigninger godt af og kan godte sig over et plus på 31 milliarder kroner på bundlinjen for året.

Det viser bankens årsregnskab, der er kommet torsdag.

Særligt de højere renter har vist sig som en god forretning for Nordea i de sidste tre måneder af året. Her har banken tjent 12 milliarder kroner i renteindtægter mod 9 milliarder kroner sidste år.

De stigende renteindtægter er en ting, der ses på tværs af banksektoren, forklarer Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen.

»Bankerne har egentlig tre motorer, der genererer indtægter. Det er udlån, indlån og handelsaktiviteter (med værdipapirer, red.). Indlånsmotoren har stået i tomgang i flere år,« siger han.

»I lyset af rentestigninger er den motor blevet kickstartet igen, og det har været med at sikre, at indtægterne er steget ret markant i hele sektoren i anden halvdel af 2022.«

Når de højere renter giver bankerne flere indtægter, er det, fordi banken får mere ind i renter på bankens egne indskud i eksempelvis centralbanker, end den selv giver på kundernes indskud i banken.

Mens banken nyder godt af højere renteindtægter, så er der til gengæld tilbagegang i gebyrindtægterne. Her er tilbagegangen dog småting sammenlignet med stigningerne i renteindtægter.

Blandt andet derfor gav fjerde kvartal af 2022 ifølge FinansWatch det største kvartalsoverskud nogensinde for Nordea.

Trods den stærke afslutning på 2022 ser Nordea frem mod næste år med forbehold.

»Den makroøkonomiske usikkerhed forbliver høj på vej ind i 2023. Vi forventer, at det udfordrende miljø fortsætter i de kommende kvartaler.«

Hos Nordea arbejder banken med en målsætning om at forrente sin egenkapital med over 13 procent i 2025. Trods usikkerheden om forholdene i 2023 regner Nordea dog med at nå den målsætning næste år.

Banken tager dog forbehold for, at den har svært ved at se, hvordan 2023 kommer til at gå og vil komme med en opdatering, hvis den bliver klogere.

Det, der gør udsigterne tågede, er ifølge Mikkel Emil Jensen, at det er uklart, hvor hård en opbremsning økonomien i Norden skal gennem i 2023.

Derfor er Nordea i tvivl om, hvor i stor grad den må vinke farvel til penge, den har lånt ud, men aldrig ser igen.

»Det er nedskrivningerne, der er det helt store usikkerhedselement for bankerne,« siger senioranalytikere, der påpeger, at bankerne er godt polstret, og konkursbølgerne lader vente på sig.

»Vi står bare også i en situation, hvor der er udsigt til en recession. Der er krig i Europa. Der er høj inflation.«

»Ser vi flere konkurs, flere, der mister arbejdet, og falder boligpriserne yderligere, så kan nedskrivningerne overraske negativt. Det er det forbehold, som Nordea har for sin indtjening i 2023.«

/ritzau/