Højere priser og øget salg får Rockwool til at opjustere

Omsætningen i Rockwool i 2017 ventes at vokse 5-7 procent i lokale valutaer mod tidligere ventet 2-4 procent.

Foto: Søren Bidstrup. Rockwools direktør Jens Birgersson
Læs mere
Fold sammen

Voksende salg og udsigt til forbedrede markedsforhold får stenuldsproducenten Rockwool til at opjustere forventningerne til salget for resten af 2017.

Omsætningen ventes at vokse 5-7 procent i lokale valutaer mod tidligere ventet 2-4 procent. Det oplyser Rockwool i regnskabet for andet kvartal.

Rockwool har også sat priserne i vejret, og det begynder at vise sig i regnskabsbøgerne, siger topchef Jens Birgersson.

- Som forventet begynder vores prisstigninger at vise sig. Prissætning vil fortsat fremadrettet være et vigtigt fokus, og vi ser positiv markedsudvikling i anden halvdel af året, herunder en stigende interesse for brandsikre stenuldsprodukter.