Afsløringen af »trusler og systematisk vold« mod ansatte hos en H&M-leverandør i Bangladesh kommer som en overraskelse hos den svenske modekoncern, der markedsfører sig på høje etiske standarder.

Modevirksomheden, der er blandt de største og mest indflydelsesrige i verden, har øget indsatsen i Bangladesh de seneste år fra 300 til cirka 450 ansatte, som skal sikre en effektiv, billig og ansvarlig tøjproduktion i lavtlønslandet. Men ingen af de 450 H&M-ansatte eller de mange eksterne kontrollører, som selskabet benytter, anede, hvor slemt det reelt stod til hos leverandøren Welltex. De havde ingen viden om, at ansatte - ifølge Fagbladet 3Fs reportager - blev udsat for kvælertag, slag og andre straffeaktioner samt ulovlige fyringer.

Derfor skaber reportagen chokbølger på hovedkontoret i Stockholm.

»Vi er forfærdede. Vi har meget klare krav i vores etiske retningslinjer, både hvad angår chikane og frihed til at organisere sig, og vi kræver meget høje standarder hos vores leverandører og forlanger, at de overholder dem. Så det er ikke acceptabelt at afvige dem,«  siger Anna Gedda, Social Sustainability Manager hos H&M, i et interview med Berlingske Business.

Det er første gang, hun lader sig interviewe om de usædvanlige forhold på fabrikken Welltex, som kom til offentlighedens kendskab onsdag morgen.

»Lederne slår os - ikke bare engang imellem, men ofte. De straffer folk, hvis man ikke arbejder hurtigt nok eller hvis man beder om hvile,« fortæller den 23-årige syerske Lipi til Fagbladet 3F, der foruden at beskrive episoder med kvælertag og slag har talt med en række tidligere ansatte hos H&M-leverandøren, der »beretter detaljeret om ulovlige fyringer af gravide og straffeaktioner mod udvalgte arbejdere« samt krav om »bestikkelse fra ansatte«, hvis de ønsker at beholde deres job.

H&M har længe haft problemer med at styre produktionen i Bangladesh, som er et af selskabets vigtigste produktionslande, hvor tøj for milliarder af kroner kommer hvert år. For blot halvandet år siden var Berlingske Business i Bangladesh og kunne fortælle om ansatte, der kastede sten mod H&Ms leverandører og havde nedlagt arbejdet på 45 fabrikker grundet utilfredshed med en timeløn på under to kroner i timen. Tøjfabrikker i landet er i flere tilfælde gået op i flammer grundet elendig brandsikkerhed. Tilmed fik byggesjusk og manglende myndighedsgodkendelser for mindre end et år siden fabriksbygningen Rana Plaza til at styrte i grus, og over 1100 tekstilarbejdere mistede livet.

De nye oplysninger fra Bangladesh sætter igen spot på, om de vestlige modeselskaber har tilstrækkeligt styr på produktionen i det fjerne land. Konkret har H&M fulgt sine mange retningslinjer i kontrollen af Welltex.

»Vi taler altid med de ansatte, når vi gennemfører vores audits (kontrolbesøg, red.). Det sker hver sjette eller hver ottende måned, og vi uddeler også vores visitkort, så de kan kontakte os efterfølgende,« siger Anna Gedda.

Men H&Ms kontrolindsats hjalp ikke til at afsløre de voldelige forhold. Det var først da en lokal fagforening tog kontakt til H&M, at det gik op for den svenske modekoncern, at noget var galt hos leverandøren. Ifølge Anna Gedda fik H&M i november 2013 kendskab til, at ledelsen modarbejdede en faglig organisering på fabrikken, men H&M fik ikke kendskab til, at der også foregik systematisk vold mod ansatte. Derfor har H&M blot ført en dialog med fabriksledelsen om de ansattes ret til at organisere sig. H&M har ikke undersøgt eller spurgt fabriksledelsen, om der blev begået vold og andre straffeaktioner mod de ansatte.

»Når forhold som disse opstår, så tager vi det meget seriøst. Vi går tilbage til leverandøren og spørger, hvad forklaringen er, og hvad roden til årsagen er,« siger Anna Gedda fra H&M.

Men hvad undersøgte I reelt?

»Vi hørte, at en person fra en fagforening var blevet fyret, og det var det, som vi reagerede på. For det var det, som vi hørte om. Vi fik også andre oplysninger om andre problemer senere. Men vi hørte først om den fyrede person, og det var det, vi diskuterede med Welltex,« siger hun.

Så har I undersøgt anklagerne om systematisk vold?

»Det kan jeg faktisk ikke kommentere på. Men vi har fået tegn på, at der var ting, der ikke fungerede hos Welltex. Men hovedproblemet, som blev bragt til os først, handlede om, at fagforeningen ikke kunne organisere sig der, så det var det, vi fokuserede på,« siger Anna Gedda.

Men hvad er så din reaktion på beskyldningerne om den systematiske vold?

»Det er ikke acceptabelt for os. Det er et alvorlig brud på vores etiske kodeks,« siger Anna Gedda.

Spurgte du nogensinde leverandøren, om der var systematisk vold?

»Den diskussion, vi havde med leverandøren, handlede om retten til at organisere sig,« siger Anna Gedda.

Da fabriksledelsen ikke var interesseret i at opfylde H&Ms krav om, at medarbejderne skulle kunne organisere afsluttede de to parter samarbejdet i slutningen af januar. Først herefter kom Fagbladet 3F til Bangladesh, oplyser H&M, og det er fagbladets interview med en række tidligere ansatte, der blev offentliggjort onsdag morgen.

H&M-chefen fortæller til Berlingske Business, at de nye oplysninger ikke giver H&M grund til at ændre sine kontrolprocedurer. Selskabet gør allerede i dag en stor og passende indsats for at sikre tekstilarbejderne rimelige forhold i Bangladesh.

»Vi har et meget grundigt kontrolsystem, men der kan selvfølgelig ske ting mellem vores kontrolbesøg,« siger Anna Gedda.

H&M har været i Bangladesh siden 1980erne, men det er stadig et svært marked for H&M at operere i.

»Bangladesh er et marked, der har mange udfordringer, og en af de store udfordringer er retten til at organisere sig, så det arbejder vi hårdt med at adressere - ikke blot hos vores leverandører, men også på industriniveau,« siger hun og oplyser, at H&M på mandag åbner et nyt uddannelsescenter, som netop vil gøre ansatte og ledelser hos leverandører bedre til at gå i dialog med hinanden.

Frem til februar fik H&M produceret sit tøj hos Welltex, Modetøj fra leverandøren ligger derfor nu og de kommende måneder i en del af H&Ms butiksnetværk, som tæller flere end 3.000 butikker verden over.