Hjemmet og bilen sniger sig på nettet

I årevis har man talt om at koble alt på nettet. Nu begynder det at ske, men ikke i femte gear.

Ny teknik har også sneget sig ind i Audi TTS' instrumentbræt, der kan vise forskellige skærmbilleder som vejkort og -instruktioner. CES-messen i Las Vegas byder på tusindvis af nye tekniske påfund. Foto: Michael Nelson/EPA
Læs mere
Fold sammen

Måske er det endelig ved at rykke nu efter mange, mange års snak. Måske. For »Tingenes Internet« ser stadig mere ud til at komme snigende end ligefrem buldre ind ad hoveddøren.

Tingenes Internet betyder, at alt elektronisk udstyr kobles på nettet og kan kommunikere sammen og således hjælpe os alle til et lettere liv, fordi dimser og dingenoter kan opføre sig intelligent. Brødristere, termostater, lys, køleskabe, vaskemaskiner og veje vil selv kunne tale sammen og dermed samle data sammen og – ud fra vore vaner og behov – bruge dem til f.eks. at spare strøm, forhindre trafikpropper, automatisk tænde for de ting, som vi plejer at bruge, når vi nærmer os, låse hoveddøren op, slukke ventilatoren, når vi går i seng, holde øje med hunden eller barnet via GPS, sende en SMS, når vaskemaskinen er færdig, garagedøren ikke er blevet lukket, eller når bøfferne på grillen skal vendes osv. Alt kan styres på en brugervenlig måde som eksempelvis en applikation til smartphonen.

Men der har været langt fra tale til virkelighed. Blandt andet fordi producenterne ikke er enige om tekniske standarder. Hver producent laver sit eget system, og der er ikke noget værre end at skulle have 15 forskellige programmer for at kunne styre 15 forskellige dimser.

Det kan faktisk være ved at være slut. En lang række – men langtfra alle – store elektronikproducenter er gået sammen i Open Interconnect Consortium for at bilægge slagsmålene og i stedet sørge for, at alt udstyr arbejder sammen. En separat boks i hjemmet skal være kommandocentralen, og det udstyr, som blev født, før enigheden opstod, vil man kunne købe en særlig omformer til, så det alligevel kan være med, loves der.

»Det er oplagt, at netværksproducenterne kan bygge hovedkontrolenheden ind i routeren, men den kan også komme fra os i Samsung eller andre. Omkring 250 producenter har tilsluttet sig, og alt vil være open source-software, så det ikke kræver f.eks. Samsung-udstyr at kunne starte vaskemaskinen. Hvis alle udvikler til samme platform, sker udbredelsen langt hurtigere, og så kan man betjene alt udstyr fra samme apparat,« forklarer Samsungs danske landechef, Claus Holm.

I USA og Sydkorea sælges allerede sådanne bokse, og Samsungs topchef, B.K. Yoon, lovede i sin hovedtale på verdens største forbrugerelektronikmesse at stille over 100 millioner dollar til rådighed for udviklere for at sparke Tingenes Internet i gang. Samsung solgte 665 millioner enheder sidste år, og i 2017 vil 90 procent af alt Samsung-udstyr kunne kobles på Tingenes Internets økosystem. Om fem år er det den fulde palet.

»Vi kan kun udnytte fordelene ved Tingenes Internet, hvis alt udstyr kan tale med hinanden. Jeg lover, at vort udstyr og produkter til Tingenes Internet vil være åbne, og at vi vil sikre, at andre let kan koble sig på vort udstyr,« sagde han og understregede, at sikkerhed skal være integreret i både hard- og software, hvilket netop kræver samarbejde.

Sikkerhedseksperter forudser, at dette kan blive årets største sikkerhedsbekymring. Dertil kommer det uløste problem, hvordan man som bruger sikrer sine personlige data og sig selv mod overvågning.

Analysehuset IDC anslår, at det globale marked for Tingenes Internet – dimserne og de tjenester, der følger med – i 2020 vil betyde en omsætning på 43 billioner (altså 43 millioner millioner) kr. mod 1,9 billioner kr. i 2013.

Da rigtigt megen elektronik købes ud fra prisen, vil Tingenes Internet næppe i sig selv blive et trækplaster i butikkerne, så producenterne skal nok indstille sig på at smugle funktionerne med ind i hjemmene.