Hjælpemidler til ældre sælger bedre efter krisen

De danske virksomheder, der producerer hjælpemidler til ældre, tjener godt. De er gode til produktudvikling sammen med det offentlige. Men der skal endnu større fokus på eksport. Udenlandske opkøbere lurer på de bedste.

Branchen for hjælpemidler til plejekrævende ældre klarer sig bedre end danske virksomheder generelt, men udenlandske virksomheder står parat til at opkøbe de danske aktører. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den voksende danske branche for hjælpemidler til plejekrævende ældre klarer sig bedre end danske virksomheder i gennemsnit.

Produktudviklingsmiljøet i Danmark er et af de bedste i verden, fordi vi har en privat industri og en offentlig plejesektor, der gerne vil eksperimentere med nye løsninger. Men branchens udvikling er truet af stadigt flere store offentlige udbud og problemer med at føre produkter og løsninger hurtigt nok ud på eksportmarkederne. Desuden lurer flere udenlandske koncerner på de bedste danske virksomheder, som typisk er små eller mellemstore.

Disse konklusioner kan man dels drage af en ny regnskabsanalyse, hvor mæglerfirmaet Business Broker har kortlagt branchen. Dels af udsagn fra hjælpemiddelbranchens organisation og flere førende aktører i branchen, som Berlingske har talt med.

Politisk knyttes der store forventninger til den såkaldte Rehab-industri. Rehab står for rehabilitering.

I officielle rapporter om erhvervsudviklingen henregnes Rehab-branchen under den såkaldte »velfærdsindustri«, som spås en stor fremtid. Det er virksomhedsmægler Carsten Birk Nielsen fra Business Broker enig i. Han har analyseret 42 af branchens virksomheder. De fleste af dem er relativt små.

Branchen omfatter en række produkter fra kørestole, lifte og elevatorer til personlige plejeprodukter, sanseintegration med videre. Produkterne afsættes blandt andet til den offentlige sektor og større institutioner. To tredjedele af branchens salg går dog til eksport. Salget drives af, at der bliver stadigt flere ældre i hele verden, som kræver pleje.

I alt omsætter den danske branche for 2,5 milliarder kroner og beskæftiger godt 1.700 ansatte. Men potentialet er langt større. I gennemsnit forrentede de 42 virksomheder egenkapitalen med 14 procent i 2012, og bruttoavancen har været stigende siden 2007 på trods af finanskrisen. Den ligger på 550.000 kroner pr. medarbejder. Den gennemsnitlige afkastningsgrad er på ti i 2012, mens danske virksomheder i gennemsnit forrenter aktiverne med otte procent.

Udlandet køber op

Selv om branchen fortrinsvis består af mindre virksomheder, er godt 40 procent allerede i dag på udenlandske hænder. Især norske virksomheder har været aktive med at købe lovende danske virksomheder op.

Det skyldes ifølge direktør i branchefore-ningen Dansk Rehab Gruppe, Leif Lytken, at man i Norge for en del år siden lagde hospitalsektoren om og sendte indkøb af handicaphjælpemidler og serviceydelser i nationale udbud. Det slog det meste af den ellers velfungerende norske hjælpemiddel-industri i stykker, fordi de virksomheder, der ikke fik en statslig ordre, måtte vente fire år med igen at byde.

»De mest driftige blandt de norske virksomheder har derfor købt op i Danmark, hvor vi trods alt endnu har et mere differentieret marked,« siger Leif Lytken.

Også i Danmark sker der dog en centralisering af indkøb i kommunale indkøbsfællesskaber og i sygehussektoren, hvor der nu kun er fem regioner. Det har gjort det sværere for nogle leverandører. Men i mange udbud er fokus efterhånden ikke alene på pris, men også på driftsøkonomi over tid. Derved bliver der tillige mulighed for innovation i et offentligt privat samarbejde.

»Jeg tror, at de danske politikere har forstået, at de ikke skal gøre som i Norge. Vi er faktisk foran herhjemme, fordi der er megen offentlig fokus på velfærdsteknologiske løs- ninger, der gør, at vi på sigt har kapacitet til at tage os af det voksende antal ældre,« siger administrerende direktør Tommy Jensen fra Næstved-virksomheden Ropox, der producerer udstyr til personer med nedsat funk-tionsevne.

Stort eksportpotentiale

Ropox er en af de virksomheder, der indgår i brancheanalysen og eksemplificerer udviklingen.

Ropox omsatte i 2012 for 59 millioner kroner og præsterede et overskud før skat på 6,6 millioner kroner – svarende til en afkastningsgrad på godt 16 målt som resultat før skat i procent af de samlede aktiver på 50 millioner kroner. Fra resultatet skal dog trækkes ekstraordinære indtægter på cirka to millioner kroner. Ropox har investeret kraftigt i 2013, hvor overskuddet er faldet.

75 procent af virksomhedens omsætning går til eksport. Især til nærmarkederne, men også til Asien og Australien. I år satser virksomheden på at øge afsætningen i Asien, hvor en eksportmedarbejder nu er udstationeret i Manila i Filippinerne.

En anden af branchens aktører, direktør Henrik Kofoed fra virksomheden Borringia i Nordsjælland, peger på, at de danske løsninger inden for velfærdsteknologi vækker stor opsigt ude i verden – blandt andet løsninger, som Borringia har medvirket til at etablere i Aalborg.

Her satser kommunen på at etablere en avanceret plejesektor, hvor ergonomiske plejestole og lifte i kombination med personaleuddannelse gør det muligt at øge kvaliteten i plejen samtidig med, at man reducerer behovet for plejere. Konkret kan man i Aalborg gennemføre tre ud af fire forflytnings- og hygiejneprocedurer med én ansat i stedet for tidligere to medarbejdere.

I Aalborg er 1.700 plejehjemspladser fordelt på 47 plejecentre udstyret med den nye teknologi, og Borringia er sammen med en anden leverandør – V. Guldmann i Aarhus – ved at lægge sidste hånd på uddannelse af de cirka 1.800 ansatte. Trods forbedret plejekvalitet forventer Aalborg Kommune at spare mindst fem millioner lønkroner om året.

Denne løsning bliver nødvendig i alle landets kommuner, da antallet af plejekrævende ældre borgere vil vokse med 30 procent inden 2020. I den samme periode vil op imod en tredjedel af landets cirka 125.000 sosu-assistenter gå på pension.

Det spændende her er, at aldringen er endnu mere udtalt i de øvrige europæiske lande.

Hermed opstår der mulighed for at etablere en omfattende systemeksport af bestående af hjælpemidler og knowhow om implementering og forandringsledelse i ældresektoren.

»Det tager tid at udvikle, teste og implementere nye løsninger. Når de første løsninger er på plads og kan fungere som reference, er det vigtigt, at de bliver kendt i udlandet. Her kan branchen og Danmarks Eksportråd blive endnu bedre,« mener Henrik Kofoed.

Konsolidering på vej

Store udenlandske aktører, der har global markedsadgang, kan drage fordel af danske løsninger, hvis de integreres i virksomhedens produktudbud. Et godt eksempel er den amerikanske koncern Invacare, der i 1999 købte den danske børsnoterede hjælpemiddelfabrikant Scandinavian Mobility. Det danske selskab havde en stor produktion i Høng på Vestsjælland. Den er nu nedlagt, men produkterne indgår fortsat i den amerikanske koncerns udbud. Nu produceres de bare andre steder i verden.

Carsten Birck Nielsen fra Business Broker vurderer, at der i den kommende tid vil være flere udenlandske virksomheder, som vil interessere sig for de danske aktører – ikke bare skandinaviske

Han peger på, at næsten alle salg i branchen har været til udenlandske købere.

Den største danske virksomhed inden for hjælpemiddelbranchen er virksomheden V. Guldmand i Aarhus. Virksomheden omsætter for godt 300 millioner kroner og har 265 ansatte.