Historisk postvæsen på børsen inden april

Et af verdens ældste postselskaber, det britiske Royal Mail, er klar til at gå på børsen i finansåret 2013 - det vil sige inden udgangen af marts næste år.

Foto: ANDREW COWIE.
Læs mere
Fold sammen
Det fortæller erhvervsminister Vince Cable onsdag i parlamentet i London ifølge Reuters.

Royal Mail blev stiftet tilbage i 1516 og ventes at blive noteret til en værdi op imod 3 mia. pund, hvad der svarer til knap 25 mia. kr.

De 150.000 ansatte i det traditionstunge firma vil blive tilbudt 10 pct. af aktierne i selskabet, såfremt de beholder aktierne i tre år. Samtidig vil de ansatte få prioriteret adgang til køb af yderligere aktier.

Fagforeningsfolk har forud for privatiseringen af Royal Mail advaret imod, at regeringens frasalg vil føre til en ringere postservice og dårligere arbejdsforhold for de ansatte.

De store banker Goldman Sachs og UBS er blevet valgt til at stå i spidsen for børsnoteringen.

/ritzau/FINANS