Historisk dag: Telenor og Telia har slukket for 3G-mobilnettet

Den næsten 30 år gamle mobilteknologi, der skabte gennembruddet for internetforbindelser over mobilnettet, er nu endegyldig fortid på landets største mobilnet. Den meget lidt brugte kapacitet kan nu flyttes til 4G- og 5G-forbindelserne, hvilket især vil kunne mærkes i land- og randområder.

Nu er der slukket for 3G-forbindelserne på Telenors og Telias fælles mobilnet. Nu skal det sidste udstyr pilles ned, og så kan al kapaciteten bruges på endnu bedre 4G- og 5G-mobilforbindelser. Telia

Mandag blev der skrevet telehistorie i Danmark.

Telenor og Telia, som har fælles mobilnet, slukkede for 3G-signalet og kan nu over de næste uger flytte den megen ubrugte kapacitet over, så 4G- og 5G-mobildækningen bliver bedre. Det vil især kunne mærkes i sommerhusområder, i randområder af byerne samt i landområder.