Hipsternes ølkonge flytter ind i Ølbyen

Mirkobryggeriet Mikkeller flytter sit danske kontor fra Vesterbrogade til Københavns nye bydel Carlsberg Byen.

Foto: Thomas Lekfeldt. Mikkel Borg Bjergsø brygger øl under navnet Mikkeller.
Læs mere
Fold sammen

Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, har fået en lejer, der passer som fod i hose i det historiske område. Og af alle steder skal de have til huse i Humlehuset, der ligger i den sydøstlige del af Carlsberg Byen nær den nye Carlsberg Station og Professionshøjskolen UCC’s nye Campus Carlsberg, der begyndelsen af måneden bød velkommen til 10.000 studerende.

»Udover at det selvfølgelig er lidt sjovt, at vi ender med adressen »Humlehuset,« og lejemålet har de praktiske rammer, vi har brug for, så er vi et jo Vesterbro brand, og Carlsberg Byen er en videreudvikling af Vesterbro, som rummer et stort potentiale. Det synes vi er spændende at være en del af,« siger Mikkel Borg Bjergsø, Mikkellers grundlægger og CEO i en pressemeddelelse.

Området omkring Humlehuset og den nye station er det første af mange byggefelter i det nye bykvarter, der står færdigt, og hvor erhvervslokaler, uddannelsesinstitutioner og boliger står side om side med kvarterets fredede og bevaringsværdige bygninger.

Foto: Carlsbergbyen. Humlehuset ligger i den sydøstlige del af Carlsberg Byen, hvor gadenavnene alle har forbindelse til ølbrygning og produktion. Her finder man blandt andet Flaskegade, Humletorvet og Lagergade. Fold sammen
Læs mere

I Carlsberg Byen glæder adminstrerende direktør Jens Nyhus sig over, at Mikkeller flytter ind i kontorlokalerne.

»Mikkeller har en entreprenant, dynamisk og international profil, som passer rigtig godt ind i det miljø, der er i området omkring Humlehuset. Jeg er rigtig glad for, at Mikkeller kan se potentialet i kvarteret og tror på den vision, vi arbejder efter og altså har besluttet sig for, at virksomheden og deres medarbejdere skal være en del af det nye bykvarter,« fortæller han i pressemeddelsen.

Plads til meget mere erhverv

Der skal i alt udvikles plads til omrking 250.000 kvadrat erhverv og detail i Carlsberg Byen frem mod 2024, hvor området står færdigt. Der er stor interesse for bykvarteret fra en bred skare af erhvervsvirksomheder, og der er flere erhvervslejemål på vej i markedet med indflytning i 2017, skriver udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S i en pressemeddelelse.

Carlsberg Byen P/S ejes af Carlsberg, Realdania, PFA Pension, PenSam og Topdanmark.