Hidsig IT-vækst fortsætter

IT-leverandøren Omada fortsætter den hidsige vækst, selskabet har præsteret i efterhånden en årrække. I år har selskabet præsteret en vækst på 68 procent.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods IT-branchens generelle flaskehalsproblemer med at skaffe arbejdskraft, fortsætter software- og konsulenthuset Omada med den eksplosive vækst, som selskabet har været igennem nærmest siden stiftelsen i 2000.

Det viser det 2007-regnskab, som Omada netop har aflagt. Selskabet, der blandt andet har været kåret som dygtigste IT-virksomhed af IT-avisen Computerworld, kommer ud af 2007 med en omsætningsvækst på 68 procent, et resultat af primær drift på 18,4 millioner kroner, og et overskud på efter skat på 12,4 millioner - det hidtil bedste resultat for Omada i virksomhedens levetid. Dertil kommer et medarbejderantal, der på kun to år er vokset fra 28 til nu omkring 80.

Omada beskæftiger sig blandt andet med ERP-løsninger og IT-management, og selv om selskabet fysisk holder til i Danmark, har Omada også ekspanderet ud over landets grænser og er i dag etableret i både USA, Tyskland og Storbritannien - og blandt de mere glittede trofæer, vandt Omada sidste år en stor ordre til BMW i skarp konkurrence med blandt andet IBM og Oracle.

Ifølge direktør, Morten Boel Sigurdsen, betyder den hidsige vækst og den lange række af hæderbevisninger blandt andet, at Omada får stadigt lettere ved at tiltrække arbejdskraft - selv om netop IT-branchen generelt har været hårdt ramt af den høje beskæftigelse, der har gjort det svært for virksomhederne at ansætte nye medarbejdere.

Omada har også modtaget regeringens iværksætterpris i 2004, hvor Bendt Bendtsen valgte at omtale virksomheden som en af de nye danske kronjuveler.