H+H ser positiv udvikling på omsætningen

H+H International fastholder forventningerne og venter dermed fortsat at komme ud af 2014 med en organisk vækst i omsætningen på 3-6 pct.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Porebetonfabrikanten H+H kommer ud af første kvartal med et underskud før skat på 25,1 mio. kr. Det er en forbedring i forhold til samme periode sidste år, hvor underskuddet var 77,1 mio. kr.  

Omsætningen er steget 25 pct., og administrerende direktør Michael T. Andersen udtaler i en kommentar til regnskabet, at kvartalet har udviklet sig bedre, end selskabet havde regnet med.  

- Forbedringen skyldes primært en betydelig stigning i omsætningen på alle markeder bortset fra Rusland., hvor stigningen var mindre. Omsætningen blev positivt påvirket af den milde vinter i Europa, der har fremrykket byggeaktivitet, men vi har også nydt godt af forbedrede markedsforhold i Storbritannien, siger Michael T. Andersen.  

På visse markeder har H+H opnået højere priser, især Storbritannien, hvilket har bidraget til indtjeningen. De gennemsnitlige salgspriser er således lidt højere end i samme periode sidste år. 

Råvarepriserne har udviklet sig, som selskabet havde forventet.  

Selskabet fastholder sine forventninger til 2014 om en organisk vækst i omsætningen på 3-6 pct., samt et driftsresultat før af- og nedskrivninger samt særlige poster (EBITDA) på 110-130 mio. kr.