H+H Celcon outsoucer sin logistik

Hvordan giver man kunderne en følelse af at handle med en national virksomhed, selvom både produktionen foretages af

en lang række fabrikker over hele Europa?



Den store porebeton-producent H+H Celcon har arbejdet med optimering af logistikken

igennem to år og giver her sit bud på, hvordan distributionen kan forbedres.



Helt i tråd med tidens fokus på

kernekompetencer har H+H taget skridtet fuldtud og outsourcet alle logistik-løsninger til logistik- og transportfirmaet Frode

Laursen.



Dette samarbejede har fungeret i to år og har vist sig som et effektivt opgør med fortidens leverancer

i mindre klatter - både fra fabrikkerne og senere i distributionsnettet.

Kunden bestemmer

Tidligere blev der produceret

på to danske fabrikker - i Ølsted og Gadbjerg, der tilsammen leverede ca. 100.000 kubikmeter porebeton årligt. I

dag foregår produktionen hovedsagelig i Wittenborn i Tyskland. Dette anlæg producerer ikke mindre end 350.000 kubikmeter,

der bl.a. leverer til Tyskland og Holland. Der leveres i alt fra fem porebeton-fabrikker.



Transporten fra hovedfabrikken foregår

med lastbiler fra Wittenborn, der ligger ca. 140 km fra grænsen til Danmark. Her tilstræbes fuldt læssede biler,

der kører enten til centrallageret ved Vejle eller direkte til tømmerhandlerne. De såkaldt "blandede læs"

er nøje "plukkede" på centrallageret, og transporteres ud til byggepladserne. Der kan også ske direkte

levering til tømmerhandlerne fra lageret som blandede læs eller som stykgods.



Det er altid kunderne, der i sidste

ende bestemmer, om varerne skal direkte til byggepladsen eller via en tømmerhandel. I dag foregår det meste af varestrømmen

over centrallageret til byggepladser.



H+H leverer en stor del af landets råhuse til beboelse. Her tilstræber virksomheden

via Frode Laursen at fremtræde som national virksomhed med en høj grad af præcision og hurtig levering. Et råhus

kan være leveret på fundamentet kun to dage efter, at en ordre er landet på skrivebordet hos H+H. Det ser virksomheden

som en konkurrencefordel i forhold til producenterne af helvægselementer, der ifølge H+H har seks-otte ugers leveringstid.



-

Som leverandør af porebeton anser jeg producenterne af gips og helvægselementer som vore mest direkte konkurrenter, siger

Henrik Dietrichsen, der er administrerende direktør i H+H Celcon A/S, der er det danske datterselskab i H+H International.



Porebeton,

der er opstår ved, at sand, kalk, vand og cement hæver ved tilsætning af aluminium, har den yderligere fordel,

at ordrer kan ændres helt op til produktionsstart.



Hvis et vindue eller en indstøbning til el skal ændres,

kan det klares ved, at sammensætningen af standardprodukter kan ændres fra dag til dag i modsætning til helvægselementerne,

der er længere tid undervejs i produktionen. Også dette aspekt er ifølge Henrik



Dietrichsen et væsentligt

konkurrenceparameter.



H+H Celcon er Danmarks suverænt største leverandør af porebeton og leverer til omkring

700 boligenheder om måneden. Ifølge koncernens egne oplysninger svarer det til ca. 40 pct. af alle boligenheder i landet.

Over

200 varenumre
Aftalen mellem H+H og Frode Laursen indebærer, at al data overføres elektronisk mellem virksomhederne. Frode

Laursen tager sig 100 pct. af logistikken og har gang i mere end 200 varenumre. Logistikken fremhæves af begge virksomheder

som et væsentligt konkurrenceparameter.



- Aftalen skaffer billigere varer fra store europæiske fabrikker til samme eller

bedre service end konkurrenternes, mener direktør Thorkil Andersen fra Frode Laursen.



Frode Laursen får et aktivitetsbestemt

honorar, der løber op i et tocifret millionbeløb, for arbejdet som logistikpartner.



Begge virksomheder mener, at

arbejdet med at optimere logistikken har været vanskeligt.



- Det har bestemt ikke været lutter lagkage, men det er

dejligt når det fungerer, siger Henrik Dietrichesen.



Han opfordrer alle, der måtte have tilsvarende planer om at

gennemtænke alt, før planerne føres ud i livet. Samtidig bør der foretages en fuldstændig integration

af IT-systemerne, lyder anbefalingen.