Her sætter Skat luppen på Kasi-Jesper

Se, hvad Skat har fokus på, når myndigheden vurderer, om et sponsorat er fradragsberettiget eller ej.

Foto: LISELOTTE SABROE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jesper »Kasi« Nielsen står over for en stor udfordring, når han i det kommende retsopgør med Skat skal prøve at overbevise Landsskatteretten om, at han og familien havde ret til fuldt fradrag for sponsoraterne af Brøndby IF og AG København.

Hvis han skal undgå at tilbagebetale et trecifret millionbeløb til Skat, skal han godtgøre, at sponsoraterne havde en reel reklameværdi for KasiGroup, der i værdi står i rimeligt forhold til det bidrag, der er ydet.

Skattemyndighederne må ikke udtale sig om den konkrete skattestrid med »Kasi-Jesper«, men Skat har indvilget i en generel snak med Berlingske Business om, hvad de ser efter, når myndigheden vurderer, om et sponsorat er fradragsberettiget.

Reklame skal være relevant

Kontorchef med speciale i erhvervsbeskatning i Skatteministeriet Marianne Sigetty fremhæver, at et fuldt fradragsberettiget sponsorbidrag skal være i virksomhedens klare interesse og ikke blot af personlig interesse for en hovedaktionær.

»Et fradragsberettiget sponsorbidrag er et bidrag, som virksomheden yder til for eksempel en sportsklub eller kulturelle formål, så virksomheden opnår en reklameværdi hos en relevant målgruppe,« siger Marianne Sigetty.

Du fremhæver, at reklamen skal henvende sig til en relevant målgruppe. Hvad ligger der i det?

»Hvis en virksomhed for eksempel sponsorerer en udenlandsk sportsklub eller kulturinstitution, hvor kunderne aldrig ser det, vil der måske være et misforhold mellem den reelle reklameværdi og udgifterne til sponsoratet. Der er en konkret afvejning, om sponsoratet er foretaget på grund af virksomhedens interesse elle ej.«

Skal sponsoratet udelukkende henvende sig til det område, hvor kunderne er?

»Den sponsorerede kulturinstitution og sportsklub behøver ikke at ligge fysisk i det område, hvor kunderne er. Men det skal skabe reklame hos enten de eksisterende eller potentielle kunder.«

Vanskelige skøn

Kan man forestille sig sponsorater, der er delvist fradragsberettigede, fordi de skaber noget reklame, men ikke i et omfang der modsvarer udgiften til sponsoratet?

»Man kan godt forestille sig en sådan opdeling. Det er ikke nødvendigvis enten-eller. Der er eksempler fra retspraksis på, at kun en del af et større tilskud til for eksempel en rideklub er anset for en fradragsberettiget reklameudgift.«

Du har fremhævet, at reklameværdien skal stå i rimeligt forhold til udgiften til sponsoratet. I skal vel ikke vurdere, om diverse virksomheder har gjort en dårlig forretning og betalt for meget for deres sponsorater i forhold reklameværdien?

»Man vurderer ikke, om virksomhederne har gjort en god eller dårlig forretning. Man vurderer, om sponsoratet kan betragtes som en driftsomkostning og er oprettet med henblik på at give virksomheden reklame.«

Det lyder til, at vurderingerne må være baseret på konkrete skøn fra sag til sag. Er det ikke ofte en vanskelig gråzone?

»Det kan være vanskeligt at udøve et skøn, men hvis skatteyderen er uenig, kan han klage til Landsskatteretten, og i sidste ende må domstolene tage stilling til, om der er tale om en reklameudgift.«

Kan man forestille sig, at et fradragsberettiget sponsorat har til formål udelukkende at tiltrække medarbejdere frem for at henvende sig til køberne af et produkt?

»Et fradragsberettiget sponsorat skal foretages med henblik på reklame og øget salg. Det er ikke reklame, hvis kunderne ikke ser det, så det har jeg svært ved at forestille mig.«