Her kommer der nu internetadgang

205 hårdt plagede postnumre i hele Danmark kan nu endelig se frem til ordentlig internetforbindelser.

Foto: STEVE MARCUS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

205 postnumre fordelt i hele Danmark vil om senest to år for første gang kunne få internetforbindelser af ordentlig hastighed.

Et bredt folketingsflertal valgte nemlig onsdag at sælge en række radiofrekvenser i foråret 2012, så de kan bruges til at dække særligt hårdt ramte områder med ordentlige signaler og dermed sikre internetforbindelser på op til 10 megabit i sekundet via mobilnettet.

De 205 postnumre ligger navnlig i Nordjylland, på Vestfyn, på Sydsjælland, på Lolland og på Bornholm og har i dag store problemer med at komme på nettet.

Politikerne kræver, at de teleselskaber, der køber radiofrekvenserne, skal sikre, at der er 98 procents udendørs dækning i de udvalgte områder, og at 99,8 procent af husstandene og virksomhederne i områderne også er dækket. Sommerhusområder kommer dog kun i spil, hvis nogen har fast bopæl - med folkeregisteradresse - i området.

Af kortet fremgår, hvilke postnumre der kan forvente bedre internetforbindelser fremover.


I alle de farvelagte områder vil de nye krav om ordentlig internetdækning gælde fra 2014, så man her også kan få en netforbindelse på 10 megabit i sekundet.