Afskedigelsen af Eivind Kolding som ordførende direktør for Danske Bank er historisk - og selv om bestyrelsen også bærer en stor del af ansvaret for det store tab af image, som Danmarks største bank har været udsat for, så er det naturligt, at det er topchefen, der ryger på porten.
Det skriver erhvervskommentator Jens Chr. Hansen på sin blog på Business.dk.
»Nok var både bestyrelse og direktion enige om strategien, men der blev efterhånden længere og længere afstand mellem måden, hvordan det skulle håndteres på. Timingen fra Eivind Kolding kiksede, og kommunikationen kiksede,« skriver Jens Chr. Hansen.