Her er topchef Michael Rasmussens hovedpiner

Nykredit er Danmarks næststørste finansielle virksomhed med en balance på mere end 1.400 mia. kr. Koncernen står for en meget stor del af finansieringen af Danmark. Således er næsten halvdelen af danskernes ejerboliger (47 pct.) finansieret af Nykredits realkreditlån. Nykredit er en signifikant spiller i den danske finansielle sektor.

Foto: Thomas Lekfeldt. Michael Rasmussen, topchef i Nykredit, har en række hovedpiner.
Læs mere
Fold sammen

Nykredit mangler ni milliarder kroner.

Nykredit skal i 2019 bruge en egenkapital på 68 mia. kr. for at leve op til fremtidens lovgivning. Ved udgangen af 3. kvartal havde nykredit 59 mia. kr. i egenkapital. Der skal altså findes yderligere 9 mia. kr.

Kan Nykredit overhovedet låne mere ud?

Som det er nu, skal Nykredit skaffe ni mia. kr. inden 2019 for bare at leve op til fremtidens kapitalkrav, men vil Nykredit også øge sit udlån i de kommende år, må koncernen skrabe endnu mere kapital sammen. Til sammenligning har konkurrenten BRFKredit netop meldt ud, at man kan øge sit udlån med mere end 50 pct.

Salgskanalerne er under pres

Nykredit har hidtil via Totalkredit-samarbejdet haft praktisk taget alle banker med undtagelse Nordea og Danske Bank som salgskanal af realkreditprodukter, men i den seneste tid har Jyske Bank i samarbejdet med BRFkredit lanceret et prioritetslån, som udfordrer realkredittens populære F1-lån. Jyske Bank har ligeledes understreget, at man også gerne sælger BRF-lån i Jyske Bank. Også Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Ringkjøbing Landbobank har indgået funding-aftaler med BRFKredit bl.a., så bankerne kan tilbyde fastforrentede boliglån.

Ratingfirmaerne tror ikke på Nykredit

Kreditvurderingsfirmaerne har vendt tommelfingeren nedad til Nykredit af flere omgange. Værst gik det med Moody’s, som havde så lidt tillid til Nykredit, at Nykredit til sidst valgte at fyre dem. Men det ser heller ikke for godt ud med Standard & Poor’s, som i sommer satte Nykredit på negative fremtidsudsigter. Man er simpelthen bekymret for, om Nykredit fremover vil være i stand at sælge den store mængde af etårige rentetilpasningsobligationer, som fortsat ligger til grund for F1-lånene. Nykredit håber dog, at det seneste redningstiltag af F1-obligationerne fra Nationalbankens side vil blive bedømt positivt fra F&P’s side. Dårlig kreditvurdering betyder alt andet lige, at det bliver dyrere for Nykredit at låne penge.

Tolagsbelåning forvirrer boligejere

Nykredit har hidtil stået alene med sit mere komplekse realkreditlånesystem, tolagsbelåning. Det betyder, at der udstedes to forskellige typer af obligationer, hvis en ejendom belånes ud over 60 pct. Der har været kritik fremme om, at netop denne måde at gøre det på, gør det unødigt komplekst for boligejerne at låne penge til boligen, konvertere lån og så videre. Nykredit har da også indledt et mindre tilbagetog på området, da man nu er gået over til at tilbyde gammeldags fastrealkreditlån med afdrag på den traditionelle metode.

Insolvente boligejere koster dyrt

Det er en fast del af det moderne realkreditsystem, at et realkreditselskab skal stille med supplerende sikkerhed for de lån, der på grund af boligprisfald stikker udenfor de normale lånegrænser. Det løser Nykredit ved at sælge nogle andre obligationer(junior covered bonds), men det koster koncernen en stigende renteudgift. Alene i årets første tre kvartaler kostede det 356 mio. kr. for Nykredit mod 318 mio. kr. året før. Det er uklart, om Nykredit trods den stigende tendens i ejendomspriserne står til at få bedre sikkerhed for sine lån. For i 3. kvartalsregnskabet beretter Nykredits datterselskab Totalkredit om et fald i ejendomspriserne.

I krig med konkurrencemyndighederne

Nykredit har af flere omgange forsøgt at hæve de såkaldte bidragssatser på realkreditlån, men det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modsat sig på grund af en gammel konkurrenceaftale fra dengang Nykredit overtog Totalkredit og blev en dominerende spiller på det danske realkreditmarked. Nykredit er uenig med myndighederne i sagen. Dog vandt Nykredit første runde mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Landsretten i 2012, men nu har Styrelsen anket sagen til Højesteret.