Her er oppostionens vej til vækst i landbruget

Oppositionen i form af Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative præsenterede i dag 16 initiativer i en en landbrugs- og fødevarepakke.

Foto: Morten Stricker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. Omfattende måleprogram og gradvis udfasning af danske særregler for gødning:

Måleprogrammet skal sikre, at der sættes ind med miljøtiltag, der hvor behovet er. Derudover skal de nuværende gødskningsnormer reduceres med en tredjedel om året fra 2015 til 2017.

2. Flere slagtesvin per hektar:

Det såkaldte harmonikrav hæves fra 1,4 til 1,7 dyr per hektar jord.

3. Handlingsplan for ny og målrettet miljøregulering:

Det skal fastsættes, hvornår og hvordan den målrettede regulering på områder med høj udvaskning skal gennemføres.

4. Krav om randzoner og efterafgrøder skal fjernes:

Der skal dog stadig være mulighed for at bruge randzoner i en målrettet regulering efter aftale.

5. Regulering af staldanlæg og markarealer adskilles:

Dette skal ske, ved at man sætter et loft på antallet af emissioner og ikke på antallet af dyr.

6. Fejlklassifikation af vandløb skal rettes:

Smalle, gravede og flade vandløb skal tages helt ud af første og anden generation af vandplaner.

7. Reglen om, at danske landmænd ikke må bearbejde deres jord før 1. november, skal ophæves.

8. Der skal laves en kontrolstrategi med øget brug af konsulenter, som kan vejlede.

9. Konkurrencegaranti til landbruget:

Omlagte midler fra landbrugsstøtten skal bruges til at styrke landbrugets konkurrenceevne.

10. Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser:

Der må maksimalt gå seks måneder fra en sag er fuldt oplyst, til den er færdigbehandlet.

11. Indsats mod overimplementering af regler:

Omkostningerne ved danske særregler skal analyseres.

12. Vækstplan for dansk akvakultur frem mod 2020 skal udvikles.

13. Konkurrencedygtig økologi og styrket eksport af økologiske fødevarer:

Økologiregler for danske frugtavlere skal være de samme som hos kollegerne i Nordeuropa, og støtteordninger skal få flere dyr på græs.

14. Kødkontrol af små slagtehuse:

Staten giver tilskud til kødkontrol på små slagtehuse, der slagter færre end 30.000 slagtedyr. Det hæves til at omfatte slagtehuse, der slagter færre end 35.000 dyr.

15. Etableringslån for unge landmænd og fiskere:

Etableringslån til landbruget udvides til også at omfatte fiskerierhvervet.

16. Fiskeri inddrages i landbrugets finansieringsbank for at forbedre fiskerierhvervets finansieringsmuligheder.

KILDE: VKOs beslutningsforslag om landbrugs- og fødevarepakke