Her er nøglepunkterne i kollapset milliardsalg

Forløbet om Radius gik fra at være en »struktureret salgsproces« til at være et kaotisk forløb med stor politisk indblanding. Berlingske kommer her med de vigtigste punkter i forløbet.

(ARKIV) Nyinstalleret digital elmåler i lejlighed i København, mandag den 17. December 2018. Finansministeriet har meddelt Ørsted, at der ikke længere er opbakning til salg af Radius. (Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus

Forløbet om elselskabet Radius mundede til sidst ud i en kollapset salgsproces og opløsning blandt det politiske flertal, der er omkring DONG nu Ørsted. Berlingske har her samlet en række nøglebegivenheder forud for, at salget 14. januar blev stoppet.

26. juni 2018: Efter at forligspartierne bag DONG – nu Ørsted – er blevet orienteret, går Ørsted i en selskabsmeddelelse ud og fortæller, at der sættes gang i en struktureret salgsproces. Radius er dermed sat til salg.

1. november 2018: I regnskabet for tredje kvartal fremgår det, at der skulle være en »god interesse« for at købe det lukrative forretningsben, der ifølge en ekspert kan indbringe et tocifret milliardbeløb. Topchef i Ørsted Henrik Poulsen uddyber over for Berlingske, at der både er andre energiselskaber, pensionskasser og infrastrukturfonde blandt bejlerne til selskabet. Processen kører på skinner.

23. november: En stribe af landets førende eksperter på energiområdet vurderer i Berlingske, at det vil være svært at kontrollere, om en ny ejer af Radius reelt spinder mere guld på sin investering, end loven giver mulighed for. Problematikken afvises af tilsyn og minister.

30: november: På en såkaldt kapitalmarkedsdag, der er et fremstød over for investorer, fortæller Ørsted-topchef Henrik Poulsen, at der stadig er god interesse for at købe Radius. I en artikel på Berlingske Business udtaler han også, at det er en del af selskabets store grønne plan, hvor der skal investeres 200 milliarder kroner frem mod 2025, men at salget ikke er det altafgørende element.

12. december: Der gives nu såkaldte indikative bud fra en række købere. Det er her, at den første strømpil på værdien af forretningsbenet kommer frem. Ifølge Berlingskes oplysninger lander priserne på omkring 20 milliarder.

17. december: Møde i forligskredsen. Her kommer SFs finansordfører ifølge Berlingskes oplysninger på banen med alvorlige bekymringer omkring salgsprocessen og slår fast, at selskabet vil have forbrugereje.

Onsdag 9. januar 2019: Et møde i forligskredsen aflyses. I stedet indkaldes Socialdemokratiet seperat af finansminister Kristian Jensen, der vil have partiet med til at velsigne et salg.

Fredag 11. januar: På et møde i Finansministeriet med Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, og Kristian Jensen bliver førstnævnte bedt om at tage stilling til de mulige købere og give Ørsted frit lejde til at vælge.

Søndag 13. januar: Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, svarer på fredagens møde ved at trække tæppet væk under salgsprocessen med sit brev til Kristian Jensen. I brevet fremgår det, at partiet ikke er imod et salg, men at det skal ske på en måde, så staten eller det offentlige enten ejer 50 procent, eller at køberen er et forbrugerejet selskab. Senere på dagen melder Finansministeriet, at opbakningen til salget reelt er smuldret.

Mandag 14 januar: Egentlig skulle den såkaldte due diligence, hvor mulige købere får adgang til fortrolige oplysninger i Radius, inden de giver deres endelige bindende bud, sættes i gang. I stedet fører begivenhederne dagen forinden til, at Ørsteds bestyrelse formelt indstiller salgsprocessen.