Her er IT Factory-skandalens Deep Throat

Han var i haserne på Stein Baggers store fupnummer i IT Factory igennem to år. Frem til i dag som den anonyme, hemmelige »John Doe«. Men nu står han frem, Bo Hembæk Svensson, og fortæller sin historie.

Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gennem to år har han opereret bag linjerne som den hemmelige kilde. Den hemmelige og anonyme John Doe (navn for anonym person), som igen og igen presser på, og som til sidst er medvirkende til at Stein Bagger-læsset vælter. Aldrig tvivlende på, at noget er ravruskende galt i det nu konkurs- og skandaleramte IT Factory, men uden den rygende pistol. Uden det afgørende, fældende bevis.

I to år grubler han, John Doe. Stiller spørgsmål, bliver afvist, stiller nye spørgsmål og bliver afvist igen. Bliver frustreret og skuffet. Dog med en stadig stærkere overbevisning om, at IT Factory ikke er, som virksomheden udgiver sig for at være. Gennembruddet kommer efter halvandet års søgen med kontakten til Berlingskes IT-blogger, Dorte Toft.

Det lykkes dog for Stein Bagger at holde IT Factory-skuespillet kørende yderligere et år. Helt frem til weekenden 29./30. november i år, hvor Stein Bagger forsvinder under mystiske omstændigheder i Dubai og efterlader IT Factory til konkursen.



I dag smider John Doe anonymitetens kappe af sig og står frem med sin historie i Berlingske Business. Ikke for at hovere, ikke for at få hævn og ikke for at score kassen. Men for at den branche, som han selv er en del af, IT-branchen, skal lære noget af denne sag, som resulterer i betydelige imageskrammer. Med håbet om, at alle bliver lidt klogere, og at vi kan undgå Stein Bagger-skandalerne fremover.

Her er hans historie. Bo Hembæk Svenssons historie:

Bo Svensson er om nogen en netværker i den del af IT-branchen, som beskæftiger sig med software. Her kender alle hinanden på kryds og tværs af virksomhedsskel, og ligesom i andre brancher snakkes der om hinanden. Om nye produkter, om vækst, om opture og nedture.

IT Factory bliver med sine enorme vækstrater hurtigt omdrejningspunktet, og som Bo Svensson udtrykker det, »talk of the town.«

Selv begynder Bo Svenssons tvivl og undren at nage ham i 2006.

»Allerede inden 2005-regnskabet offentliggøres,fortæller IT Factory om en ny imponerende vækst i 2006. Uanset hvem man taler med, så er der ingen, der ved noget om, hvor den imponerende vækst kommer fra. Heller ikke medarbejdere i IT Factory eller IBM, som er en nær partner, kan kaste lys over, hvem kunderne er.«

Det er med denne lidt løse undren, Bo Svensson begynder sin systematiske gennemgang og analyse af IT Factory-regnskaberne. Og jo længere han dykker ned, jo mere overrasket og skeptisk bliver han.

»Jeg kender den branche, som jeg har arbejdet i igennem de seneste 15 år. Jeg sidder i et rådgivningsudvalg under IBM – et software advisory board – hvor vi mødes to gange om året. Og hver gang vi mødes, taler vi om IT Factory. Men ingen kan komme op med kunder eller kundereferencer.«



Bo Svensson vælger i maj 2007 at gå direkte til hovedet og få afklaret, hvad der er op og ned. Derfor henvender han sig til IBM – det første led i kæden.

»Jeg har en konkret bekymring vedr. IT Factory – jeg tror, at der er noget helt galt, og at det måske er et korthus, der kan vælte og dermed påvirke den tillid, kunderne har til IBM, Websphere etc., da ITF (IT Factory, red.) jo i alle sammenhænge positionerer sig tæt op ad IBM og Lotus/Websphere-brandet.«

»Jeg håber, at jeg har uret, og at det bare er mig, der laver en forkert analyse, men der er efterhånden mange røde lamper, der blinker.«

Det er indledningen på den e-mail, som Bo Svensson sender til IBM-toppen den 10. maj 2007. Ikke som John Doe, men som Bo Hembæk Svensson. Direktør i og ejer af en af IBMs forrretningspartnere, Convergens, og samtidig med i et af IBMs egne rådgivningsudvalg.

I den to sider lange e-mail redegør Bo Svensson meget detaljeret for sin tvivl, og at ingen kender noget som helst til IT Factorys kunder. Blandt andet fortæller han, at end ikke en central person i ITFs udviklingsafdeling ved, hvem kunderne er, og at den pågældende heller ikke kan få det at vide.

Om Stein Bagger, som Bo Svensson ikke kender og ikke har mødt, skriver han, at et hurtigt kig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen viser, at Stein Bagger er knyttet op på ti konkurs- og tvangsopløste selskaber.







»Vi har ikke brug for, at pressen pludselig får færten af dette og slet ikke, hvis det viser sig at være en ny »Nordisk Fjer« – hvilket jeg naturligt ikke håber,« lyder det næsten profetisk fra Bo Svensson.

Bo Svensson får efter et par dage et pænt, henholdende og i realiteten intetsigende svar fra IBM-ledelsen. Blandt andet henviser IBM til, at ITF har en blank revisionspåtegning.

Bo Svensson sætter sig igen til sin computer og skriver om sin undren og uddyber endnu en gang meget konkret, hvori hans undren består.

Så dør korrespondancen med IBM-toppen ud. »Der var ingen klangbund,« som Bo Svensson udtrykker det i dag og understreger, at han ikke har interne oplysninger fra IT Factory om virksomheden eller om Stein Bagger, ud over hvad venner og kolleger i denne branche taler om.



Men han giver ikke op. Derfor går han til næste niveau, IT Factorys bestyrelsesformand og storaktionær Asger Jensby. Jensby er ikke en del af driftsledelsen i IT Factory, men et særdeles kendt navn inden for IT-verdenen.

»På det tidspunkt bimler og bamler alle mine alarmklokker. Har jeg ret i min analyse, kommer vi (branchen, red.) til at opleve tab i milliardklassen, og derfor etablerer jeg en anonym mail- adresse på gmail og skriver til Asger Jensby.

Milliardæren i den succesfulde IT Factory modtager én mail fra »John Doe« torsdag den 24. maj 2007 kl. 13.31.

Indledningen lyder sådan:

»Der er grund til at tro, at IT Factory bygger på en slags konstruktion, som i bedste fald er baseret på, at der omsættes produkter, der intet har med IT Factorys forretningside at gøre og i værste fald, at der er tale om en cirkulær konstruktion, hvor der flyttes rundt på immaterielle aktiver og omsætningselementer imellem et stadigt voksende antal datter- og søsterselskaber.«

Bo Svensson ved selvsagt ikke på det tidspunkt, hvor præcis han er i sin analyse, som alene baserer sig på, hvad han kan analysere og konkludere sig frem til på basis af offentligt tilgængeligt materiale. På det tidspunkt ved han ikke, hvor præcis han er i sin beskrivelse med begrebet »cirkulær konstruktion.«

Også denne gang er han særdeles konkret og detaljeret i sin redegørelse.

Men Asger Jensby er tavs. I hvert fald udadtil. Nu bagefter har vi fået at vide, at Asger Jensby viste Stein Bagger e-mailen fra John Doe. Stein Bagger afviste den som noget volapyk, og det var et svar, som den erfarne Asger Jensby, der har betegnet sit forhold til Stein Bagger som et far-og-søn-forhold, tog for gode varer.

Asger Jensby droppede hurtigt interessen for John Doe og fortsatte sin stirren på milliarderne, der tårnede sig op i horisonten.

Endnu en dør klappede i for næsen af Bo Svensson.

»Så gør jeg ikke mere. Ikke før dagbladet Børsen i august 2007 udråber IT Factory til Danmarks vækstvirksomhed nummer ét inden for IT-branchen. Der bliver talt om børsnotering eller salg af IT Factory. Og der bliver talt om store milliardbeløb.



Bo Svensson går hvileløst rundt med en stigende blanding af undren, tvivl og forfærdelse.

Igen sætter han sig til computeren og forfatter en e-mail fra John Doe. Det sker fredag den 24. august 2007 kl. 11.10. Modtageren er Dorte Toft, IT-bloggeren på Berlingske. Han kender hende ikke personligt, kun fra hendes blog. Indholdet i den e-mail er meget lig de e-mails, som tidligere IBM og Asger Jensby har modtaget.

Dorte Toft reagerer efter blot halvanden time. Dialogen er indledt. To IT-kyndige udveksler viden og tanker. Dorte Toft har selv haft IT Factory og Asger Jensby i kikkerten i lang tid.

Efter blot to dage vil Dorte Toft have at vide, hvem John Doe er, og Bo Svensson giver sig straks til kende.

Det første resultat af det partnerskab kommer med bloggen på business.dk den 5. december 2007 med titlen »Rigmanden Finn Nørbygaards papirpenge«.

Tandemparret Svensson-Toft fortsætter sin søgen efter svar i 2008, og i efteråret begynder nettet at strammes. Stein Bagger er dog fortsat tæt beskyttet af en hær af eksperter fra IT Factory-bestyrelsen, selskabets vigtigste forretningspartner IBM, advokater, revisorer, kommunikationsfolk med flere. John Doe og Dorte Toft er helt ude i hampen, lyder kritikken. Den erfarne mediemand og nære Stein Bagger-partner, Erik Ove, skruer bissen på med voldsomme udfald mod Dorte Toft og stævner Berlingske Tidende.

I weekenden den 29./30. november falder korthuset sammen.

Og dermed er Bo Svenssons rolle udspillet.

»Om det overrasker mig?« spørger Bo Svensson retorisk. »Nej, egentlig ikke. Jeg synes, at det er meget, meget sørgeligt, uheldigvis fik jeg ret. Men der er ingen vindere i denne sag, og det skader branchen generelt. Jeg synes, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, og jeg følte mig forpligtet af min undren til at reagere. Jeg skal understrege meget kraftigt, at jeg ikke har yderligere at bibringe historien. Ingen hemmeligheder eller intern viden fra IT Factory. Og jeg har ingen holdning til personerne, de utroligt mange sidehistorier og de mange bipersoner, der efterfølgende er draget ind i denne sag.«

Han vil nødigt give karakterer i denne sag, men direkte adspurgt om IBMs rolle siger han:

»IT Factory oplever først og fremmest sin fantastiske vækst med blåstemplingen fra IBM. Og jeg synes jo nok, at IBM burde have udvist lidt mere omhu.«

»Der er ingen mystik fra min side, og derfor står jeg nu frem,« siger altså John Doe alias Bo Hembæk Svensson og henviser til sin rolle som den lille dreng i eventyret »Kejserens nye klæder«, som folket tysser på.