Her er H&M-bossens hemmelige techimperium

Han er ikke bare CEO i et af Sveriges største børsnoterede selskaber, han er også ekstremt succesfuld tech-investor. Karl-Johan Persson har skjulte investor-talenter.

H&M CEO Karl-Johan Persson. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: TT NEWS AGENCY

Hvordan får man tiden til at gå og forvalter sin formue, når man er administrerende direktør i et verdensomspændende modefirma? Man investerer. Karl-Johan Persson er orkesterlederen på den melodi, der spiller H&M’s succes, men udover det er han også uhyre succesfuld investor. Persson er blandt andet en af hovedinvestorerne bag prissammenligningssiden Pricerunner. Det skriver det svenske medie DI Digital.

Det svenske medie vurderer på baggrund af egne beregninger, at Perssons investeringsportefølje beløber sig på 700 millioner svenske kroner.

Han har udover det populære site Pricerunner investeret i en række mindre iværksætterfirmaer såsom det svenske online supermarked, Mathem, elektronik hjemmesiden, Fyndiq, og app-pungen, Fidesmo.

Og Persson er ikke bare den glade giver. Di Digital har talt med flere personer i omkring de forskellige startups, som Persson har investeret i, og de giver alle billedet af en engageret investor, der med jævne mellemrum løfter røret og stiller pågående spørgsmål for at tjekke op på hans investeringer.

For nylig Digital Di desuden berette, at Karl-Johan Persson er blandt en række af finansfolk bag den nye, svenske venturekapitalfond Backing Minds, som råder over et trecifret millionbeløb til at investere i iværksættere, som de traditionelle venturekapitalfonde overser. Persson investerer sjældent på egen hånd. Hans investering i kapitalfonden Backing Minds er for eksempel sammen med søskende William og Selma Olsson, arvingerne til det svenske rederi-imperium Stena Line.

Ikke altid positivt modtaget

At drive nebengesjæfter som CEO i et stort børsnoteret selskab i Sverige falder ikke altid i god jord. I juli måtte daværende CEO i mobilselskabet Ericsson forlade sin post, blandt andet fordi han modtog kritik af sine investor-aktiviteter ved siden af arbejdet i mobilselskabet. Det skriver Di Digital. Teleselskabet afskedigede i går 3.000 mand i en kæmpe spareplan.

Om en stor aktiepost i tech virksomheder betragtes som et problem, afhænger af, hvem der står investeringen.

»For den gennemsnitlige person, er det en enorm mængde penge. For Persson er det ikke. Som en del af den samlede portefølje, er det ikke særlig meget. Jeg tror tværtimod, at hans engagement kan gavne H&M,« siger Joakim Bornold, der er økonom i Nordnet til Di Digital.

En ting er sikker: Persson behøver næppe investere sine penge af personlige årsager, selvom modegiganten har set en tilbagegang på Børsen i år, har selskabet til stadighed den højeste markedsværdi på den svenske børs. Største aktionær i H&M er fortsat Karl-Johans far Stefan Persson og familien, hvis ejerandel af tøjfirmaet anslås at have en værdi af svimlende 168 milliarder svensker kroner.