Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fritz Schurs største succeser i DONG:
At DONG eksisterer i dag: »Efter ni år som formand i DONG er jeg allermest stolt af, at selskabet faktisk eksisterer. Da vi gik i gang, var den svenske energikæmpe Vattenfall ved at æde sig ind på hele den danske energisektor. Det kunne være faldet fra hinanden. Men vi fik et nationalt energiselskab, og det er jeg stolt af at have været med til.«
Det grønne, nationale flagskib: »DONG har udviklet sig fra at have stillet nogle enkelte havvindmøller op til at blive verdensleder på markedet. Og det, at selskabet i dag er et grønt, nationalt flagskib, synes jeg også er ekstremt vigtigt. Det har både skabt succes og arbejdspladser hos DONG, mens også hos et utal af underleverandører.«
Fritz Schurs største fiaskoer i DONG:
Eldrup-sagen: »Jeg er ked af forløbet omkring fyringen af Anders Eldrup. Det er noget møg, som jeg gerne havde været foruden for selskabet og Anders Eldrup. Men jeg mener ikke, at det under de givne omstændigheder kunne have været håndteret anderledes. Og derfor fortryder jeg det ikke.«
Milliardtab på gasmarkedet: »Jeg så gerne, at vi ikke havde investeret i det engelske og det hollandske gaskraftværk, som vi efterfølgende har nedskrevet kraftigt på. Der er jo ingen, der synes, det er morsomt at tabe penge. Men det var sådan man så verden dengang. Og i forhold til flere konkurrenter er DONGs tab på gasmarkedet dog i pinocchiokuglestørrelse.«