Her er fremtidens ejere af SAS – kæmpe overraskelse med ny dansk investor

SAS er kommet et meget stort skridt nærmere i processen mod at sikre et sundt luftfartsselskab, som kan klare konkurrencen på det omskiftelige flymarked. Tirsdag har selskabet offentliggjort investorerne.

Anko van der Werff, topchef i SAS, kommer til at have helt nye ejere i fremtiden. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det amerikanske investeringsselskab Castlelake, Air-France-KLM og Lind Invest står sammen med den danske stat til at blive de nye ejere af SAS.

Parterne skyder samlet 12,9 milliarder svenske kroner ind i SAS, hvilket svarer til 8,3 milliarder danske kroner.