Her er dokumentationen for solcellekaos

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er indkaldt i hastesamråd forud for behandlingen af en lov om solceller tirsdag. Her er dokumentation for, at ministeriet kendte til et »hul i loven«, før loven blev vedtaget.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) kan få masser at bide negle over ved et åbent samråd om solceller i morgen, tirsdag. Her er ministeren fanget ved en konference om grøn omstilling i Bella Center i sidste uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Embedsmænd i Klima- og Energiministeriet kendte til et "hul" i solcelleoven, før loven blev vedtaget. Det viser nedenstående dokumenter, som Berlingske Business er kommet i besiddelse af.

Sol dokumentation 1

Sol dokumentation 2

Vidste klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), at der var et milliardhul i solcelleloven, inden han vedtog den? Det spørgsmål vil Venstre og Enhedslisten have svar på, inden en ændring af loven om solceller behandles i Folketinget i morgen, tirsdag.

De to partier har indkaldt Martin Lidegaard (R) i hastesamråd om den betændte sag om solceller efter afsløringer i Berlingske Business. Interne arbejdspapirer fra ministeriet viser nemlig, at embedsmænd i Klima- og Energiministeriet diskuterede det såkaldte "hul" i solcelleloven, inden loven blev vedtaget. Det handler om muligheden for at koble flere store solcelleanlæg sammen og derved omgås en grænse på 400 kW.

"Vi ser det som en meget, meget alvorlig sag," siger Lars Chr. Lilleholt, energiordfører for Venstre.

"Virksomheder står over for at gå konkurs, fordi de har foretaget investeringer på et fejlagtigt grundlag. Det kan i sidste ende skyldes, at Klima- og Energiministeriet og ministeren har kludret i det ved ikke at give Folketinget de oplysninger, som Folketinget har krav på," fortsætter han.

Milliardregning til staten

En omfattende dansk udbygning af solcelleanlæg på jorden kunne ifølge Energistyrelsens beregninger have kostet statskassen knap 7 mia. kroner frem til 2020 i form af lukrative støtteordninger. Eller sågar det dobbelte, viser et notat fra styrelsen. Penge som ministeriet ikke havde skrevet ind i budgetterne.

På den baggrund fremsatte Martin Lidegaard (R) et hastelovforslag i marts mod de såkaldte "solcellebaroner" - men hans embedsmænd kendte altså allerede til "hullet i loven" i december, før loven blev vedtaget.

"Folketinget er blevet ført bag lyset, hvis det viser sig, at ministeren var orienteret om det her, før loven blev vedtaget. Men det er også alvorligt, hvis det viser dig, at embedsmændene ikke har valgt at orientere ministeren, således at man kunne have undgået, at virksomheder havde foretaget fejlinvesteringer," siger Lars Chr. Lilleholt (V).

Dyr misforståelse

Per Clausen fra Enhedslisten er bekymret for konsekvenserne af solcelleloven, fordi der under en overgangsordning vil blive opført en række store solcelleparker på jorden med en høj statsstøtte.

"Nu risikerer vi at få etableret nogle solcelleanlæg i Danmark - som selvfølgelig er lovlige, fordi de har været lovlige i den periode, hvor de er blevet sat i gang - men det står fuldstændig i modsætning til det, der var formålet. Derfor synes jeg, det er vigtigt at få en forklaring fra ministeren på, hvad der er sket," siger Per Clausen, energiordfører for Enhedslisten.

Klima- og Energiminister Martin Lidegaard (R) "husker ikke at være blevet orienteret om sagen", inden loven blev vedtaget. Han har nu bestilt en redegørelse for sagen hos Energistyrelsen. Det åbne samråd finder sted i morgen formiddag, tirsdag, før andenbehandlingen af solcelleloven i Folketinget.