Her er de vigtige spørgsmål om PFAs mystiske garantier

PFA-formand Svend Askær har i den seneste uge i en håndevending lovet milliarder af kroner bort til gavn for de kunder, som har Kundekapital. Har man ikke det, får man en lang næse.

Foto: Nils Meilvang. PFA bygningen Marina Park i København
Læs mere
Fold sammen

PFA-toppen har haft mere end travlt med at dele milliarder ud i den forgangne uge. Først konfronterede Berlingske Business PFA med en aftale med en ny PFA-kunder, der de facto lovede et afkast på Kundekapital på 20 pct. om året frem til 2016. Det fik PFA til at gå bredt ud og love, at alle kunder får lige så meget afkast.

Og det er ikke småpenge. For alene den første garanti havde en værdi på fem mia. kr. Så kunne Business lørdag afsløre en ny og endnu mere attraktiv afkastgaranti til en anden PFA-kunde, som bestyrelsen ikke var orienteret om. PFA største kunde, HK/Privat, blev vred – og straks lovede PFA-formand Svend Askær lige vilkår. Og det kan kun tolkes, som om alle PFA-kunder nu er garanteret et afkast på 20 pct. i 2017 og mindst ti pct. frem til 2019. For ellers vil kunderne ikke være stillet lige. Det er altså endnu et pænt milliardbeløb, som her blev delt ud.

Begivenhederne rejser en lang række spørgsmål. For hvor kommer denne tilsyneladende endeløse pengestrøm fra i PFA? For det er umuligt at opnå så høje afkast i en tid med svag vækst og lave renter. Svaret er, at pengene kommer fra PFAs egen opsparede pengetank.

Når så store milliardbeløb deles ud, må de nødvendigvis kunne spores i PFAs regnskaber. Det gælder i særlig grad netop et pensionsselskab, som altså kan komme ud for store udsving på de finansielle markeder, hvis for eksempel en ny krise sender aktierne på nedtur. I det tilfælde vil PFA-afkastgarantien være rigtig mange penge værd.

Pensionsekspert Jørgen Svendsen beregnede i Business lørdag, at en kunde alene på grund af afkastgarantien på 20 pct. på Kundekapital får 0,7 pct. ekstra i årlig forrentning på konceptet – og det er vel at mærke i en tid, hvor bankerne drøfter negative renter på indlån.

Men hos PFA er man altså garanteret det afkast mange år ud i fremtiden. Svendsens beregning skal endda ses i en situation, hvor PFAs generelle afkast ligger på 5,8 pct. Falder det afkast til lavere niveau, er værdien for kunderne endnu større.

Det store spørgsmål er, om PFA nu også har sikret sig, at denne kolossale pengesum nu også fordeles rimeligt og lige mellem kunderne. For er der kunder, som ikke er omfattet af Kundekapital af forskellige årsager, må de vel også have krav på at få del i festen. Ellers er det ikke den lige behandling, som formanden stiller i udsigt.

Et andet stort spørgsmål er, hvordan landets største pensionsselskab egentlig har håndteret disse kolossale forpligtelser, man med søndagens udmelding fra formandens side har påtaget sig. Svaret fra PFA vil være, at man har pengene – og at de blot flyttes fra den såkaldte Kollektive Kundekapital til den individuelle kundekapital. Men hvad er konsekvensen af denne flytning af penge for kunderne – og forholder PFA sig til, at der vil opstå kunder, som med renters rente får op mod 20 pct. af deres pensionsopsparing placeret i et selskab, som jo altså kan gå ned.

Hvordan ville reaktionen være, hvis en bank havde placeret 20 pct. af kundernes opsparing i bankens egne aktier?