Her er de offentlige IT-projekter der sejler

Det offentliges miserable styring af IT-projekter har alene i budgetoverskridelser kostet 862 millioner kroner siden 2001. It-projekter for over fire milliarder er løbet af sporet. "Offentlige ledere forstår ikke it," siger professor.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ikke færre end 15 højtprofilerede offentlige IT-projekter til en samlet værdi på over fire milliarder kroner er siden 2001 kørt helt af sporet.

Sammenlagt er de 15 projekter indtil videre blevet 862 millioner kroner dyrere end beregnet. Samtidig har de fleste projekter overskredet den oprindelige deadline med helt op til 340 procent. Flere af projekterne er endnu uafsluttede og kan derfor blive endnu dyrere og yderligere forsinket. Det viser en redegørelse fra finansminister Claus Hjort Frederiksen til Folketingets Finansudvalg.

»Det er ikke tilfredsstillende. Digitalisering udgør et af de vigtigste redskaber til at modernisere den offentlige sektor,« skriver Claus Hjort Frederiksen i redegørelsen.

Især hos politiet og skat er det gået helt galt. Gennemsnitligt har de 15 projekter overskredet budgettet med 62 millioner kroner. Det er en gennemsnitlig overskridelse på 39 procent. Tidsmæssigt står det endnu værre til. I gennemsnit går projekterne 18 måneder over tid, hvilket svarer til 74 procent længere end aftalt.

Forældet viden i det offentlige

Professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet er ekspert i offentlige IT-projekter, og han har tidligere beskrevet til ComON, hvorfor offentlige IT-projekter går galt.

»Ledelsen i det offentlige har ikke forstand på IT, og de konsulenter, man benytter, bruger forældede teknikker til at specificere projektet. I vore dage er der ingen, der beder om at få en blå tænd-/sluk-knap og en rød volume-knap, når man køber et fjernsyn. Man køber det, der er til salg. I stedet for at opstille krav burde man beskrive sine behov og lade leverandøren bruge sin ekspertise til at komme med en løsning, der opfylder behovet. På den måde bliver det billigere og mere smidigt, fordi leverandøren kan bruge systemer, han allerede har til rådighed,« siger Søren Lauesen til ComOn.

Han bygger sin analyse på indgående samtaler med de største IT-leverandørers chefer for offentlige projekter. De fortæller ham, at både offentlige ledere og de konsulenter, det offentlige benytter, har så forældet en tankegang, at de går ud fra, at alle systemer stadig skal udvikles fra bunden som i 70erne og 80erne. De store leverandører som IBM og CSC er ikke meget for at stå frem og kritisere den offentlige projektstyring. Kritikken kan koste fremtidige kontrakter.

Penge og politi

Det er især den store modernisering af politiet og skattesystemet, der er gået helt galt. Politiets nye system POLSAG, der skulle have været færdigt forlængst, er så forsinket, at Justitsministeriet endnu ikke har klarhed over, hvor stor budgetoverskridelsen bliver. Systemet har allerede en gang overskredet budgettet. Og politiet har tidligere udtalt til ComOn, at IT-situationen er så grel, at politiet ikke kan løse sine opgaver.

På skatteområdet er situationen ikke bedre.

Skatteministeriets tre store projekter ligner rent kaos, når man kigger på tallene. Budgettet for projekt 'SKAT fase 1' er overskredet med 123 millioner kroner, hvilket er en fordobling af det aftalte beløb. Indtil videre forventes det, at tidsrammen overskrides med 18 måneder.

Det går ikke bedre for fase 2 af projektet. Det er indtil videre overskredet med 159 millioner kroner, hvilket er 41 procent. Tidsplanen forventes at løbe 21 måneder over tiden. SKAT har fyret IBM på projektet og lige nu er dets skæbne temmelig uvis. Der er ikke indgået aftale med en ny leverandør. Heller ikke eIndkomst-projektet har været en succes. Det er blevet 339 procent dyrere end forventet. Det svarer til en ekstraregning på 105 millioner kroner. Det blev til gengæld færdigt til tiden.

Professor Søren Lauesen mener, at inkompetence og en kujonkultur i det offentlige udgør en trussel mod IT-udviklingen i staten.

»Jeg hører ofte, at der er en enorm skræk for Rigsrevisionen i det offentlige. Succesparameteret er, om projektet slipper gennem revision, ikke om det virker. Man har skabt en nulfejlskultur, hvor et projekt er en succes, hvis de detaljerede krav er honoreret, også selv om det egentlig ikke virker i forhold til opgaven,« siger professor Søren Lauesen.

Per Andersen, der er direktør for analysehuset IDC mener, at lige så mange IT-projekter går galt i det private som i det offentlige.

»Der er langt mere fokus på offentlige IT-projekter. Men spørgsmålet er, om det giver et retvisende billede, når man kun hører om de offentlige IT-projekter, der går galt. En af forskellene på offentlige og private projekter er, at offentlige projekter kan bestå af politiske kompromisser og tager andre hensyn end rent økonomiske,« siger Per Andersen til ComOn.