Her er de fem vigtigste nyheder i Mærsks regnskab

Fem vigtige ting til at forstå dagens halvårsregnskab fra A.P. Møller-Mærsk, hvor det danske konglomerat tjente 17,8 mia. kr. - næsten seks mia. kr. mindre end i fjor.

Foto: Torben Christensen.
Læs mere
Fold sammen

Foto: JERRY LAMPEN. Fold sammen
Læs mere

1) Maersk Line klarer sig godt gennem et svært marked med lave rater. Verdens største containerrederi forsætter med at forbedre sin konkurrenceevne, og bemærkelsesværdigt løfter ledelsen nu de overordnede mål for, hvilket afkast rederiet årligt skal levere. Også ambitionerne om at  følge med markedet får et løft op til nu »mindst at vokse med markedet«.

Foto: BAGUS INDAHONO. Fold sammen
Læs mere

2) Det lykkes at undgå den nedjustering, som markedet havde spekuleret i, efter at lave fragtrater og en faldende oliepris havde gjort investorerne bekymrede. Et hårdt fokus på omkostningerne i især i Maersk Line er med til at redde selskabet fra at ændre på forventningerne.

A. P. Møller-Mærsk

I mio. dollar1. halvår 20151. halvår 2014Ændr.
i pct.
Omsætning2107323685-11%
Driftsresultat3362277021%
Nettoresultat før ex.ord2658655306%
Egenkapital3823642474-10%
Overskudsgrad16,0 pct.11,7 pct.
Soliditet59,7 pct.59,8 pct.

Foto: ERIK REFNER. Fold sammen
Læs mere

3) A.P. Møller- Mærsk forkæler aktionærerne. Selskabet er klar til at købe aktier tilbage for 6,7 mia. kr. og  lover stigende udbytter fremover. Det sker som led i selskabets arbejde med at finde en løsning på, hvad der skal ske med selskabets overskydende kapital. Det er ved at udvikle sig til et problem, for mange penge i selskabet hæmmer afkastet og dermed udviklingen i aktiekursen. Indtil nu har ledelsen valgt at give aktionærerne pengene frem for at foretage de store opkøb, som ledelsen tidligere har luftet ambitioner om.

TV: Derfor kunne Mærsk overraske med regnskab

 

Foto: CLAUS FISKER. Fold sammen
Læs mere

4) A.P. Møller-Mærsk opgiver flere målsætninger, efter at olieprisen er mere en halveret siden sidste sommer. Det får nu selskabet til at opgive målet om at producere 400.000 tønder olie om dagen i 2020 mod i dag lidt over 300.000. Det sker, fordi nogle af selskabets olieprojekter ikke længere er rentable ved den nuværende oliepris. Olieprisen får også betydning for andre konkrete mål i forretningsområderne Maersk Drilling, APM Terminal og APM Shipping Services.

Foto: Christian Liliendahl. Fold sammen
Læs mere

5) A.P. Møller-Mærsk opgiver de tanker, som ledelsen kan have haft om et nyt forretningsben Selskabets har nemlig i halvårsregnskabet ændret ordlyden af en central formulering  fra årsregnskabet. I februar lød det, at virksomheden kiggede og undersøgte mulighederne for at gå ind i »helt nye områder«. Det afsnit er nu ændret til , at A.P. Møller-Mærsk skal lede efter vækst i områder, der lægger »sig op af de eksisterende forretninger«.

Finans-TV: Mærsk Line ud med stærkt resultat