Her er de 10 vigtigste tendenser i finansverdenen i 2015

Landbrugets krise, den ultralave rente og konkurrence fra nye aktører vil påvirke dansk finansverden i 2015. Men også nye venskaber og alliancer bliver vigtige.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Før i tiden frygtede jeg, at det blev kedeligt at beskrive bankverdenen som journalist – særligt efter, at det for bankerne går bedre efter krisen. Men år for år har bankerne vist, at de er i stand til at levere overskrifter, som tager dagsordenen på godt og ondt.

Det bliver også tilfældet i 2015, hvilket der vil blive gjort rede for i denne artikel, som bygger på kvalificeret spekulation om, hvad der kommer til at ske for landets banker i det nye år, hvem der bliver vinder af den digitale krig og på den krise i landbruget, som tegner så dyster, at den kan blive livstruende for udsatte banker.

En begivenhed satte gang i rænkespillet

Sidste år blev den danske erhvervspresse taget på sengen 24. februar, da Jyske Bank og BRFkredit offentliggjorde deres ægteskab. Men sammensplejsningen af Anders Dams »havkatten i hyttefadet« fra Silkeborg og det noget ramponerede realkreditselskab BRFkredit har sat gang i rænkespillet i hjørne­kontorerne.

Der gik kun få uger efter offentliggørelsen, før det stod klart, at den nye aktør var en voldsom torn i øjet på Nykredit, som siden har gjort alt for at oppe sig på realkreditsiden for at holde sammen på de mange banker, der sælger realkreditkoncernens lån under navnet Totalkredit. Alt tyder på, at rivaliseringen og produktudviklingen fortsætter i 2015. Det betyder øget konkurrence og i yderste konsekvens billigere boliglån.

Kommer der en ny stor bankfusion i 2015?

Netop opgøret mellem Jyske Bank og Nykredit kan blive katalysator for en række nye opkøb og sammenlægninger. Vi ser allerede nu, at Jyske Bank støtter Nørresundby Bank mod Spar Nords forsøg på en fjendtlig overtagelse. Netop Spar Nord er tæt allieret med Nykredit, der har blandet blod i form af ejerskab og tæt samarbejde om datacentraler. Om det vil ende i en egentlig fusion mellem Spar Nord og Nykredit, har vi på Business tidligere spekuleret i. Sker det, vil det være en toneangivende begivenhed i bankverdenen i 2015. Men parterne har hidtil afvist det.

Vi mangler også at få svar på, hvordan Sydbank vil positionere sig fremover. Kan Karen Frøsig ekspandere på egen hånd, eller vil hun rykke tættere på Jyske Bank eller Nykredit, hvoraf sidstnævnte hidtil har været den foretrukne dansepartner?

Ellers er der stadig mulighed for at samle mindre banker i krise op. At der stadig er banker i dyb krise, vidner situationen i Østjydsk Bank om. Banken har i december været i en overlevelseskamp med frasalg af filialer for at opbygge tilstrækkelig økonomisk polstring. Vi mangler også en afklaring på situationen i kriseramte Vestjysk Bank, der stadig har staten som storaktionær.

Landbrugets krise rammer bankerne hårdt

Et af de forhold, som for alvor skubber til de mindre bankers krise, er landbruget. Før krisen havde bankerne sammen med realkreditten belånt landbrugsjord op på et prisniveau, som landbrugets indtjening ikke kunne bære. Korthuset brast med krisen. Men så begyndte det egentlig at gå bedre for det pressede erhverv på grund af de lave renter og bedre afregningspriser.

Desværre for både landmænd og banker stoppede det engang i sommer, da afregningspriserne på primært svinekød tog et dyk efter handelskrisen med Rusland. Det går heller ikke godt med mælkepriserne, og bankerne og Landbrug & Fødevarer har slået alarm over situationen.

Nu går nogle af de mest pressede landmænd til modangreb og truer med at forlade bedriften, så kan bankfolkene selv passe grisene eller gå ind på lempeligere lånevilkår. Også politisk kan der komme en håndsrækning f.eks. ved at tillade mere gødning på markerne.

Som beskrevet i Berlingske Business i november har en række af især mindre banker placeret 20 til 30 pct. af deres samlede lån til landbruget. For nogle kan nye tab af den størrelse, der advares om, blive livstruende i 2015.

Nu venter vi på, om Finanstilsynet igen nedjusterer priserne på landbrugsjord. Sker det, vil det udløse nye milliardnedskrivninger i bankerne. Det er allerede i gang, for i Finanstilsynets julebrev var myndigheden ude at understrege en strengere praksis.

Lav rente koster dyrt

I forvejen gør det ondt på bankerne, at renten nu tilsyneladende har nået et nyt bund­niveau, som endda kan blive endnu lavere på grund af en række krisehæmmende tiltag fra ECB, herunder obligationsopkøb, som også Nationalbanken er nødt til at forholde sig til.

Det kan udløse den noget usædvanlige situation, at danskerne bliver nødt til at betale penge for at have deres formuer stående i banken med negative renter. Det skyldes ikke kun, at bankerne er grådige, men også at det er begyndt at koste penge for bankerne at placere deres penge i Nationalbanken. Det er allerede sket i Tyskland, og bankernes fælles organisation, Finansrådet, har italesat muligheden for negative renter herhjemme.

Sker det, vil det være en ny situation, som kan få danskerne til at være langt mindre tilbøjelige til at sætte deres penge i banken. Det kan føre til en markant ændret adfærd hos bankkunderne – og situationen vil blive fulgt tæt.

Udenlandske banker angriber, men ny trussel lurer

Heldigvis for forbrugerne er der stadig en række banker, som er interesserede i at lokke danskernes formuer til sig. De er kommet udefra – og er blevet stadig mere synlige. Det gælder primært for spanske Santander og Ikano Bank, som typisk tilbyder to pct. i rente ved binding i tre år og 1,5 pct. i rente pr. år. De har den fordel, at de stadig har brug for indlån til at låne ud, mens mange af de danske banker har overskud af indlån. Derfor kan de også betale mere for at låne kundernes penge, og dermed har de danske banker fået den udenlandske konkurrence, som konkurrencemyndighederne længe har efterlyst. Også Vestjysk Bank og Banknordik har gode indlånsrenter.

Men konkurrencen kan også komme et helt andet sted fra. Længe har bankerne – med Danske Bank i spidsen – advaret om en ny bølge af konkurrenter baseret på Facebook, Apple, Google og lignende. På den konto investerer bankerne milliarder i at udvikle deres IT-løsninger. Særligt Nordea har bebudet et gigantisk investeringsprogram. Med god grund, for de nye aktører har kundekontakten og kan måske på rekordtid lokke kunderne over på egne netbanker eller løbe med markedet for betalingsformidling.

Derfor er MobilePays krig mod SWIPP vigtig

Netop det lidt støvede ord betalingsformidling er værd at holde øje med i år. Traditionelt har Dankortet gjort det godt. Men i år kommer vi til at se, hvordan bankerne vil slås for at få bygget betalingssystemer ind i kundernes mobiltelefoner. Hidtil har Danske Banks MobilePay været en ren underskudsforretning med privatkundernes overførsler til hinanden, men kan man få butikkerne til at betale for, at kunderne bruger systemet, har banken pludselig skabt en pengemaskine.

Derfor har de øvrige banker, der driver konkurrenten SWIPP, lanceret en noget desperat reklameoffensiv i håb om at lokke kunder over fra MobilePay. Det opgør vil fortsætte i 2015, som bliver året, hvor danskerne også skal vænne sig til, at Dankortet bliver kontaktløst for beløb på op til 200 kr.

Realkreditten bliver en gylden forretning

Selv om du måske har følt dit realkreditlån blive billigere i takt med den faldende rente, har du ikke fået den fulde effekt af den lavrente-verden vi er gået ind i. For realkreditselskaberne har benyttet lejligheden til at hæve deres løbende gebyrer, bidragssatsen, af flere omgange i takt med rentenedsættelserne. Det skæpper godt i realkredittens kasser – og indtil videre har vi ikke set tab på realkredittens privatkunder i nævneværdigt omfang. For 2015 kommer der således både effekten fra de stigende bidragssatser og fra den konverteringsbølge, som åbningen af to pct. treårige fastforrentede realkreditlån lægger op til. Det tegner godt for realkreditselskaberne.

En modsatrettet tendens mod stigende priser er en øget priskonkurrence foranlediget af Jyske Banks køb af BRFKredit og Silkeborg-bankens forsøg på at sælge banklån som realkreditlån med lav rente.

Frasalg af bankernes arvesølv

Netop Dankort-ejer Nets viste sig at være 17 milliarder kroner værd. De penge faldt på et tørt sted, da de danske banker solgte Nets til ATP og et par glubske amerikanske kapitalfonde i marts sidste år.

Men der er et par andre selskaber, som bankerne kan sælge ud af. Allerede for et år siden beskrev Berlingske Business mulig­hederne for et frasalg af IT-selskabet Bluegarden og værdipapircentralen VP Securities. Også Bankernes Kontant Service (BKS) kan komme til salg. Det er dog kun VP Securities, som for alvor er en i god gænge, mens de andre selskaber har haft det svært.

Også DLR Kredit, som leverer realkreditfinansiering til primært landbruget, kan komme i spil. Gentagne gange har DLR selv luftet muligheden for at bruge DLR som platform for udstedelse af realkreditlån til private.

Landbrugets eskalerende krise skal dog nok udløse flere krisemøder i netop DLR i år, selv om realkreditaktøren faktisk har klaret finanskrisen pænt uden de store tab.

Udløb af afdragsfrihed rammer danskerne

Det kan være, at velhængte bøffer fra den gode slagter i Torvehallerne skal skiftes ud med hakkedrenge fra Netto for en del af de danskere, som hidtil har nydt afdragsfrihedens glæder.

Ifølge en sammentælling fra DR udløber afdragsfriheden for 48.000 boligejere i 2015. For dem, der ikke gider at afdrage, er den nemme løsning at forlænge afdragsfriheden med yderligere ti år.

Men det er ikke blevet nemmere i 2015, da et sæt nye grænseværdier for realkreditsektoren netop er faldet på plads. Et af formålene er her, at afdragsfriheden skal begrænses. Det skal sikre en øget stabilitet for dansk økonomi, men tiltaget er slet ikke blevet så omfattende, som Nationalbanken havde ønsket sig.

Bankunionen – en vigtig slagmark

Et dansk medlemsskab af den europæiske bankunion er et stadig vigtigere tema for de danske banker og embedsmænd. På den ene side står Nationalbanken, Danske Bank og Nordea som tilhængere af dansk medlemsskab. Andre steder – hos særligt de lidt mindre banker – mødes tanken om at dele oprydning efter krakkede banker med sydeuropæere med skepsis.

Et af de store temaer er, om der med bank­unionen bliver tale om dansk suverænitetsafgivelse. Er det tilfældet, skal danskerne stemme om bankunionen, og det bliver næppe realistisk at overbevise de EU-skeptiske danskere om, at det er en god idé at stå last og brast med de sydeuropæiske banker. Skal Danmark med i bankunionen, kommer embedsmændene til at sno sig.