Her er Danske Banks guld-team

Aktionærerne i Danske Bank har de seneste mange kvartaler måttet sluge sløje regnskaber. Lyspunktet har været kapitalforvalteren Danske Capital, der sidste år leverede en ottendedel af moderkoncernens overskud.

Danske Capital-team: Fra venstre chefporteføljemanager Michael Petry (siddende), chefporteføljemanager Henrik Husted Knudsen, afdelingsdirektør Ane Blicher, chefporteføljemanager Jesper Neergaard Poll, direktør Niels-Ulrik Mousten (siddende), seniorportefølje­manager Allan Nielsen og seniordealer Benedikte Braun Sørensen. Foto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Nordhavn« lyder det mekanisk fra S-togets højttalere, inden de røde døre slår op, og et par håndfulde af stationens 15.000 årlige passagerer lunter ind i varmen.

Toget sætter i gang på ny og giver et lille ryk i de gående passagerer. Inden linje E mod Hillerød er helt oppe i fart, kan man, alt efter hvilken side af kupéen man sidder i, se hovedkvartet for to af de danske pen­sions­kæmper, AP og PFA.

Toget fortsætter forbi rækkehusene ved Svanemøllen, lejlighederne i Hellerup og villaerne i Gentofte. Og da toget triller ind på Lyngby Station tæt ved Danske Capitals hovedsæde, har man for et enkelt klippekortsklip passeret to vigtige faktorer i de danske kapitalforvalteres succes: Pensionskasserne og boligmarkedet.

Pensionskasserne gør, at danske kapitalforvaltere er født ind i et land med nogle meget store, krævende og kompetente kunder, som godt ved, hvad deres pengekasse er værd. Også i udlandet.

Boligmarkedet har under euro-uroen tjent som en sikker havn for udenlandske investorer, der har udvidet sin beholdning af danske realkreditobligationer fra 250 milliarder kroner til 500 milliarder kroner på tre år. Det har givet en god, stabil indtjening for danske kapitalforvaltere.

Men som linje E lægger den sjællandske østkysts dyre boliger bag sig, har Danske Banks kapitalforvaltningsselskab, Danske Capital, og dets konkurrenter vendt blikket fremad.

Norden er for lille

»Dansk realkredit var flavour of the day,« siger Henrik Bak, der er chef for Danske Capitals institutionelle kunder, »Det har været godt det seneste par år, men det er for småt til at bygge en forretning på.«

Niels-Ulrik Mousten, direktør for Danske Capital, sidder ved siden af og nikker.

»Der er for mange investorer i dansk realkredit, der kommer og går. Det er det samme for danske eller østeuropæiske aktier. Der er ingen i udlandet, der kanaliserer penge mod Danmark eller Norden. Det er for småt. Det er Mickey Mouse. Man allokerer som minimum til Europa,« tilføjer han.

Kravet om europæisk tilstedeværelse har sendt Danske Capital ud i en udfordrende balancegang på den globale arena med produkter, der kan tage kampen op mod giganter som BlackRock, Allianz og State Street samtidig med, at fokus hele tiden skal holdes. For i starten af nullerne var toget med succesrige kapitalforvaltere ved at køre fra Danske Capital.

»Det er aldrig sjovt at se sig selv i spejlet og erkende, at man ikke er den bedste. Men det var, hvad vi måtte gøre. Vi måtte indse, at vi nok aldrig blev de bedste til hverken sydamerikanske eller japanske aktier. Vi fokuserede forretningen på det, vi var bedst til,« siger Niels-Ulrik Mousten, som citerede han en gammel Danske Bank-reklame.

Noget må Danske Capital have gjort rigtigt, for selv om forvalterne fik nogle ordentlige knubs i 2008, hvor årsresultatet blev mere end halveret, har selskabet nu indhentet førkrise-resultaterne.

Pengene i forvaltning under Niels-Ulrik Mousten har også overhalet niveauet fra før krisen og er nu oppe på 687 milliarder kroner. Det svarer til markedsværdien på Novo Nordisk, Carlsberg og FLSmidth – til sammen.

Født i løvens hule

Ikke langt fra AP og PFA langs S-togslinjen ligger endnu et hovedkvarter for en stor­investor, PKA. Og fortsætter man med linje E forbi Lyngby Station, er endestationen Hillerød, hvor den mægtige statslige pen­sionskasse ATP har til huse. I såvel dansk som international sammenhæng er vore hjemlige pensionskasser nogle store fisk, og meget få steder finder man så stor en koncentration af enorme pengetanke på en kort togrejses afstand.

Og de store pensionskasser er krævende. De lokale storspillere har sammen med Danske Capitals konkurrenter i blandt andre Nordea, Carnegie og SEB været med til at drive København frem mod det, som Niels-Ulrik Mousten i dag kalder et kompetencecenter for kapitalforvaltning i Norden.

»Jeg havde engang en chef, der sagde, at det eneste, der rykker en virksomhed, er krævende kunder og skarpe konkurrenter. Vi har heldigvis haft begge dele,« siger han.

Men de store pensionskassers bugnende saldoer går ikke til at støtte de lokale bankers forvaltere. Under finanskrisen har mange kapitalforvaltere haft svært ved at præstere et tilstrækkeligt overskud på deres aktivt forvaltede mandater. Det fik i efteråret investeringschef i Pensam Benny Buchardt til at melde ud, at Pensam i højere grad vil placere sine midler i internt forvaltede indeks. En trend, der viser sig i resten af verden også, og som presser de store kapitalforvaltere.

»Selvfølgelig bekymrer det os, hvis alle i verden går mod indeks, for så vil meget få efterspørge vores ydelser. Men på den anden side, er vi positioneret med vores kompetencer, så vi bliver minimalt ramt af det,« siger Niels-Ulrik Mousten.

Kollegaen Henrik Bak stemmer i:

»Det handler også om kagens størrelse. Der er rigtigt mange kunder, der gennem årene har reduceret deres andel af aktiv forvaltning. Det rammer de store forvaltere hårdest. Vores markedsandel er så lille, at det ikke betyder det store, om der er 2.000 kroner eller 1.000 kroner, der skal forvaltes. Kagen, som vi alle skal spise af, er tilstrækkeligt stor, hvis bare man har de rigtige kompetencer,« siger han.

»Vi skal bare vippe en anden høne af pinden,« tilføjer Niels-Ulrik Mousten.

Et barsk spil

Hvordan situationen er i kapitalforvalternes hønsegård, skal være usagt, men at dømme ud fra den kapital, som Danske Capital har haft under forvaltning under krisen, er mere end én høne vippet af pinden.

Kapitalen under forvaltning i Danske Capital steg nemlig med 13,3 procent sidste år til 687 milliarder kroner. Men det er ikke sådan lige til at få en kunde ind under vingen.

»Det er virkelig et tough game. Mange af kunderne arbejder vi fire eller fem år på, og så bliver vi måske nummer to. Selv om vi har slået 150 andre forvaltere, er der kun én, der vinder, og så er andenpladsen ofte en loser. Med den teknologiske udvikling er hele verden med til et udbud, og på samme måde som det er en trussel, er det også en mulighed. Men vi skal selv skabe den mulighed,« siger Henrik Bak.

Indtil videre er det lykkedes ganske godt for Danske Capital. Selskabet administrerer 163 milliarder kroner for udenlandske kunder. Den anden vej rundt har Danske Capital placeret 75 milliarder kroner hos udenlandske forvaltere.

Skønhedskonkurrencer

Mulighederne, som Henrik Bak taler om, tager tid at skabe. Et forvalterteam skal levere gode resultater i mindst tre år, før der overhovedet bliver lagt mærke til dem. Hvis teamet så fortsætter de gode takter i yderligere to år, begynder dørene at åbne sig til de såkaldte beauty contests.

Danske Capitals rambuk ind til investorerne har de seneste år været de europæiske aktier. I forvaltningsstolene bag de europæiske aktier sidder blandt andre Allan Nielsen og Henrik Knudsen. Sidstnævnte har været med hele vejen fra Niels-Ulrik Moustens kig i spejlet og erkendelsen af, at Danske Capital skulle være internationalt konkurrencedygtig på nogle få områder. Europæiske aktier var ét af dem.

»Kapitalforvaltning er en masse verdener i verden, og der er europæiske aktier så den verden, vi svømmer rundt i,« forklarer Henrik Knudsen.

»Vi startede i 2004 med 300-400 millioner kroner, og nu administrerer vi et ikke ubetydeligt tocifret milliardbeløb,« fortæller han.

Da holdet om de europæiske aktier blev stablet på benene, var det med forvalternes egne ord et beskyttet værksted. Der var frirum til investeringerne, ingen kommentarer til resultaterne – ingen, der kiggede over skulderen.

Stabilitet efterspørges

Gruppen fastsatte hurtigt en kurs og en proces for den måde, de gerne ville generere værdi på. Og efter tre år med gode resultater bad de salgsfolkene om at kontakte kunder. Nu skulle det være.

»For at sige det lige ud, så skete der ingenting. Tre års track record kan man ikke bruge til noget,« siger Henrik Knudsen.

»Investorer vil have et produkt, der har vist sin robusthed,« supplerer Allan Nielsen.

»Men det handler om at kende hinanden i branchen. Efter tre år begynder de at følge os og lægge mærke til os, og de opdager, at vi arbejder struktureret.«

Hvis der er én ting, som de store investorer efterspørger, er det stabilitet. Personerne, processen og filosofien bag investeringerne skal være de samme, for det sandsynliggør alt sammen, at forvalterne kan fortsætte med at lave et ordentligt afkast.

»Vores succes er grundlagt med 30 aktier, og selv om vi har fået flere penge under forvaltning, har vi holdt fast i, at vi har 30 aktier. Mange af vores konkurrenter har det dobbelte, men vi har færre og kender dem bedre,« siger Henrik Knudsen.

En af de aktier, som Danske Capital-holdet har investeret i, er portugisiske Jeronimo Martins, hvis klart største aktiv er den polske discountkæde Biedronka. Det tog omkring fire år, fra Allan Nielsen, Henrik Knudsen og resten af holdet første gang stødte på Jeronimo Martins, til de investerede i selskabet og dets polske discountkæde.

»Vi kunne se, at Biedronka var i et voksende marked, hvor de største konkurrenter havde problemer på deres hjemmemarked, så de ville trække sig tilbage og fokusere på de markeder, hvor deres cash flow bliver genereret. Vi var noget skeptiske over for et portugisisk selskab, der driver forretning i Polen. Men da finanskrisen kom, så vi en åbning for at gå ind, og så købte vi en pokkers masse aktier,« fortæller Henrik Knudsen som eksempel på de processer, der har gjort holdet bag de europæiske aktier til et kendt navn ved forskellige skønhedskonkurrencer.

»Vores produkt består af mennesker og nogle arbejdsprocesser. Hvis de processer ændres signifikant over tiden, kan vi ikke levere et kontinuerligt produkt. Hele vores proces handler om at tænke langsigtet,« siger Allan Nielsen.

Mere potentiale

De lange briller er Niels-Ulrik Mousten heller ikke ked af tage på. Det hænger nok sammen med, at han godt kan lide synet i dem, for skal man tro Danske Capitals direktør, er potentialet for dansk kapitalforvaltning langt fra indfriet endnu.

»Vi har kun kradset i overfladen. Vi må erkende, at vi internationalt har en størrelse, der er næsten usynlig, og markedet er kæmpestort. Der er masser af lande, som vi ikke er på endnu, så vi kan både gå i dybden og i bredden,« siger han.

Men fordi investorerne er så forsigtige med at vælge forvalteren, kan det tage lang tid, formaner Henrik Bak.

»Vi taler 10-20-30 års cykler i den her industri. Vi er stadig meget unge, men hvis du tager til udlandet, er der mange gråhårede i industrien. Mentalt er det enormt svært at lægge en plan for, hvor virksomheden skal hen, men vi skal blive ved med at vise, hvad vi kan.«