Her er B&O’s nye produkter

Bang & Olufsen lancerer i dag subbrandet ”B&O PLAY” og tre nye produkter på verdens største elektronikmesse, Consumer Electronics Show (CES), i Las Vegas. Læs om brandet og de nye produkter her.

BeoVision 12 Fold sammen
Læs mere
Foto: BAng & Olufsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så kom det endelig, det nye B&O brand, hvis lancering oprindeligt var planlagt i december 2011. Og det er noget af en satsning, der for alvor skal puste nyt liv i hæderkronede Bang & Olufsen.

”Subbrandet B&O PLAY er blevet skabt med henblik på at øge omsætningen og tiltrække nye potentielle kunder til den eksisterende Bang & Olufsen distribution,” lyder det i en fondsbørsmeddelelse.

Her er en gennemgang af de nye produkter, som B&O varsler:

- Det første produkt, som vil blive lanceret under B&O PLAY brandet, er Beolit 12, som er et bærbart musiksystem, der anvender Apples AirPlay-teknologi, der kan bruges til trådløs afspilning af musik fra en iPod, iPhone, iPad, Mac eller PC. Beolit 12 henvender sig til både eksisterende og nye kunder, og B&O forventer, at Beolit 12 vil udfylde et hul i markedet ved at levere en lytteoplevelse af høj kvalitet og samtidig have den anvendelighed, at man kan afspille musik fra sin bærbare digitale enhed eller smartphone. Beolit 12 vil være tilgængelig i Bang & Olufsen butikker globalt og i de fleste Apple-butikker i Europa og USA fra slutningen af januar. Prisen bliver 5.495 kroner.

- BeoVision 12 er et nyt, fladt 65-tommers plasma-tv designet af den danske designer David Lewis. Den er udstyret med en ny type panel, som giver en forbedret 3D-præstation. BeoVision 12 har en integreret centerhøjttaler,som forventes at matche BeoLab 5 højttalerne i en surround sound-opstilling.

- BeoLab 12 er en ny, slank vægmonteret højttaler, der også er designet af danske David Lewis.
Teknologien, der er anvendt, gør det muligt for lytteren at sidde et hvilket som helst sted foran højttaleren og stadig få en lytteoplevelse af høj kvalitet.


B&O PLAY brandet og de tre produkter vil blive præsenteret på Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas i dag.

Det forventes, at alle de nye produkter vil blive tilgængelige i butikkerne i løbet af regnskabsåret 2011/12.

Bang & Olufsen oplyser, at de nye lanceringer ikke påvirker forventningerne til indeværende
regnskabsår.