Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bjarke Ingels har haft mange succeser, men nu kommer danskeren helt i New Yorks skyer. Hans nyeste opgave kommer til at slå de fleste tidligere projekter - i hvert fald på højden.
Se billederne af bygningen og en video, hvor Bjarke ingels fortæller om tankerne bag bygningen, her.
Stjernearkitekten og hans firma BIG Group står bag designet på den sidste af de fire bygninger, der skal erstatte tvillingetårnene, der faldt 11. september 2001. Bygningen skal stå færdig inden 20-årsdagen for terrorangrebet i 2021 og bliver efter planen hele 408 meter høj.
Byggeriet kommer til at indramme mindeparken for 11. september ved Ground Zero på Manhattan, og inspirationen kommer blandt andet fra de mange rektangulære etagebygninger, som er kendetegnende for Tribecaområdet i New York. Bygningen kommer til at bestå af syv blokke, der tilsammen skal udgøre den over 400 meter høje mastodont.
På området har man allerede bygget to nye World Trade Centre – og Bjarke Ingels' bygning kommer til at hedde »Two World Trade Center«. Det bliver byggeri for milliarder, og det er planen, at Rupert Murdochs 21st Century Fox skal flytte ind i bygningen, hvor de skal kunne sende tv fra 2021.
Bjarke Ingels udkonkurrerede Foster & Partners, hvis oprindelige udspil til en bygning altså blev droppet.