Her er beviset på, at dårlig ledelse faktisk virker. På den dårlige måde

Lauritz.com er blevet et kedeligt eksempel på, hvor slemt det kan gå, når ledelsen i en virksomhed ikke er sin opgave voksen. En årelang nedtur endte med en feberredning, hvor långivere måtte acceptere en stor nedskrivning – og fik pant i et vinslot til gengæld.

Peter Suppli Benson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Auktionshuset Lauritz.com har fyldt en hel del i Berlingske Business de senere år. Faktisk meget mere, end et selskab af den karakter og størrelse normalt vil fylde. Og det gentog sig i denne uge.

Årsagen er kedelig. For det, der i ganske mange år var en fantastisk historie om en vækstvirksomhed, som i den grad nydefinerede auktionsbranchen – drevet frem af ægteparret Bengt og Mette Sundstrøm – udviklede sig til en en årelang nedtur, hvor selskabets eksistens har været alvorligt truet.

Det er der mange årsager til. Et marked, som ikke har udviklet sig som forventet. Satsninger som endte med fiasko. Men bag nedturen gemmer sig først og fremmest ejere, som ofte har ageret følelsesladet og på måder, som ligger langt fra, hvad man kan forvente at møde i en professionel børsnoteret virksomhed.

Bengt og Mette Sundstrøm har i hele perioden haft kontrollen med selskabet. Både før og efter at de med nød og næppe lykkedes med at sende selskabet på børsen i Sverige. De har tegnet butikken udadtil. De har haft sidste ord at skulle have sagt. Derfor er de også ansvarlige for, at væksteventyret endte som lidt af et mareridt.

Tidligere på ugen var endnu en skæbnedag for Lauritz.com. Selskabet skulle have långivere – ejere af virksomhedsobligationer – til at acceptere en redningsplan, hvor långivernes gæld blev kraftigt nedskrevet. Til gengæld ville långiverne få pant i et vinslot, som Bengt Sundstrøm ejer.

De endte med at sige ja. Formentlig fordi, at de kunne se, at de ellers risikerede at miste hele deres tilgodehavende.

De seneste år har budt på en stribe dårlige historier. Der var børsnoteringen, der måtte aflyses i sidste øjeblik og efterfølgende kun lige blev gennemført. Der var historierne om en gammel industriejendom, som Bengt Sundstrøm behændigt fik solgt til selskabet. Og der var historierne om de lokale partnere, som optrådte som særdeles værdifulde i selskabets regnskaber, men som nu har vist sig at være langt mindre værd, og derfor har udløst store nedskrivninger og hensættelser.
Så eventyret har udviklet sig til lidt af en lidelseshistorie – og det er derfor, at jeg her igen skriver om Lauritz.com. For tænk, hvad det kunne være blevet til for selskabet, som nærmest revolutionerede auktionsmarkedet, hvis man ellers havde haft en professionel ledelse.

De historier diskuterede vi på redaktionen i denne uge:

Bankernes udskilningsløb accelererer

Tiden, hvor alle holdt vejret og vendtede på, hvad andre gjorde i den danske finansielle branche, er slut.

De seneste år har vi set et stadigt mere heftigt udskilningsløb, hvor pengeinstitut efter pengeinstitut forsvinder for i stedet at blive opslugt af de stadigt færre store aktører i branchen.

Det så vi senest fredag, hvor Spar Nord meldte sig klar til at overtage Danske Andelskassers Bank, og hvor Nykredit gjorde klar til at købe Sparinvest. Alt handler om økonomisk størrelse og evne til at håndtere de stadigt mere komplekse opgaver og krav, som bankerne stilles over for.

Hvad var det med den der handelskrig?

Nu er der som bekendt blevet gydet olie på de ophedede handelsstridigheder mellem USA og Kina. Præsident Trump har gjort det klart, at han forventer at få landet en aftale med Kina, så ingen taber ansigt, og USA får sendt flere varer (hvor de end skal komme fra) til Kina.

Helt nye tal giver måske grunden til, at USA er mere optaget end forventet af at få en aftale. For ifølge Bloomberg så taber amerikanske eksportører omkring 40 mia. dollar i eksport pr. år på de nuværende tariffer. Det skyldes, at Kina håndfast og konsekvent har lukket for en række amerikanske varer, og det rammer meget hurtigere end den anden vej rundt.

Så alt tyder på, at man finder en løsning – selv om Donald Trump kan få svært ved for alvor at sælge den som en succes.

Bonnesens svenske udfordring

Mon ikke at Swedbanks topchef, danske Birgitte Bonnesen, havde håbet, at hendes udpegning af EY til at foretage en uvildig granskning af bankens mulige medvirken til hvidvask kunne have stoppet strømmen af dårlige historier om banken?

Virkeligheden er blevet en helt anden. Og Birgitte Bonnesen er presset på job og karriere.

For Swedbank måtte smide EY ud, da de opdagede, at EY undersøges for deres rolle i Danske Bank-skandalen. Det blev ikke bedre, da det blev opdaget, at Swedbank samtidig havde informeret storaktionærer om sagen, før de gav besked til børsmarkedet. Og det blev så toppet, da svenske medier beskrev en historie om, at banken havde fyret en direktør for at have advaret om risikoen for hvidvask.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske