Her er bankernes danske tabere

Det bliver stadigt mere tydeligt, hvilke banker som er pressede. Få overblikket her.

Foto: Lars Rasborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver stadig sværere at være en dårlig bank, mens de gode banker får det bedre. Det er situationen i den danske banksektor ifølge bankforsker og seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet. Han måler løbende prisen på en banks råvarer – altså dens pris for at finansiere sig. Dette nøgletal viser bankens evne til at give kunderne billige lån eller tjene flere penge til aktionærerne, alt efter øjnene der ser.

Mange af de banker, der enten er gået ned, eller som har måttet fusionere med andre, har ligget i den forkerte ende af Lars Krulls undersøgelse. Selv nu efter krisen er der blevet større forskel på en sund og en usund banks evne til at finansiere sig:

»Det gør mig lidt nervøs, at polariseringen er blevet større. Forskellen mellem de gode og dårlige banker er blevet større,« siger Lars Krull.

Det er p.t. Østjydsk Bank, der ligger øverst på listen og følgelig har de højeste finansieringsomkostninger. Her erkender direktør Max Hovedskov den noget ærgerlige førsteplads. Det skyldes blandt andet, at banken stadig har dyre statslån:

»Det er ikke overraskende for mig, at vi ligger med en høj finansieringsomkostning. Der er også derfor, at vi har måttet erkende med de seneste nedskrivninger, at vores egentlige egenkapital nu er så eroderet, at vi med genopretningsplanen siger, at vi vil gå ud og undersøge mulighederne for enten at få noget mere kapital – der vil modvirke det her med det samme – eller søge en fusion.«

Problemet bunder ifølge Max Hovedskov i, at bankens egenkapital er blevet for lille.

»Vi er nået dertil, at vi må demonstrere lidt selvindsigt, og den må gå på, at når bankens egentlige egenkapital nu er helt dernede, så må vi som beskrevet i vores genopretningsplan søge mere kapital eller et salg af banken.«

Godt for Vestjylland

Lige efter kommer Sparekassen Sjælland, der for nylig fusionerede med Sparekassen Faaborg. Ifølge Lars Krull giver en fusion bedst mening, hvis det lykkes at nedbringe den ene banks finansieringsomkostninger:

»Man tænker tit ved fusioner, at der skal lukkes filialer og hovedsæder. Spar Nord overtog Sparbank, der finansierer sig dyrt, men det lykkedes straks for direktør Lasse Nyby at få finansieret det, han købte i Sparbank, til en lavere pris. Så gik han ud og sagde, at han bare skulle lukke fire filialer og et hovedkvarter og dermed spare 80 mio. kr. Men han fortalte aldrig, at der var en mulig finansieringsmæssig effekt.«

På listen derefter kommer Vestjysk Bank, der har staten som hovedaktionær. Staten har trods talrige forsøg på at få banken solgt ikke haft held med det. Ifølge Lars Krull er der kun en vej frem for Vestjysk Bank: En fusion med en stærk aktør, der har meget lave finansieringsomkostninger:

»Jeg siger til folk i Vestjylland, at de er bedre stillet ved at få en bank ind, der køber Vestjysk Bank. Hvis man nu fik eksempelvis Jyske Bank til at finansiere sig til det halve, ville vestjyderne kunne låne billigere og få mere konkurrence. Og det vil da være godt for Vestjylland,« lyder det fra Lars Krull, som tilføjer, at Jyske Bank på grund af fusionen med BRFkredit p.t. har stigende finansieringsomkostninger.

»Jyske Banks finansieringsomkostninger stiger, fordi de har købt BRF, og de er langfristet finansieret. Men det er kun ganske lidt, Jyske Bank stiger, set i forhold til, at de har overtaget 400 mia. kr. Uden BRFkredit ville bankens finansieringsomkostninger være faldet.«

Accept af lavere overskud

Men i Vestjysk Bank afviser konstitueret direktør Michael N. Petersen, at banken har voldsomt højere finansieringsomkostninger end konkurrenterne.

»Vores struktur betyder, at vi godt kan drive en fornuftig forretning. Det kan du se på vores basisindtjening. Jeg ved godt, at Krull siger, at vestjyderne ville være bedre tjent med, at vi blev solgt til nogle andre, der kunne komme med billigere finansieringsomkostninger, men på den ene side må han også vide, at vi er underlagt konkurrence her i Vestjylland. Vi kan ikke tage højere renter, end markedet tilsiger. Vi konkurrerer på lige vilkår med alle andre herovre, og det klarer vi os fint med.«

Da pengeinstitutterne med højere finansieringsomkostninger på grund af konkurrencen ikke direkte kan hente pengene ind på at hæve renterne, er de i stedet nødt til at være mere effektive og dermed skære i nogle andre omkostninger for at være konkurrencedytige, påpeger Lars Krull. Det er Johnny Madsen, partner og investeringschef i Dansk Formue- og Investeringspleje enig i.

»Ellers må de acceptere et lavere overskud, hvis de overhovedet har overskud. Der er ikke andet at gøre. Hvis du finansierer dig dyrere, skal du enten have en højere pris eller være mere effektiv, ellers vil det ramme bundlinjen,« siger Johnny Madsen, der heller ikke mener, at det er holdbart i længden for en bank at betale væsentligt mere for finansiering end konkurrenterne.

»En bank er ikke i krise i uendelighed. For mig at se er det en transformationsperiode for bankerne. Enten finder de på et tidspunkt sammen med en anden bank, eller også kommer de på et tidspunkt selv ud af krisen, og så falder deres finansieringsomkostninger,« siger Johnny Madsen.