Henrik Fisker truer med at vende USA ryggen

Striden mellem de amerikanske myndigheder og den danske bildesigner spidser til.

Henrik Fisker er klar med sin nye model, Fisker Atlantic. Men striden med staten spøger stadig. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>På trods af at Fisker Automotive allerede har en bilfabrik i staten Delaware, overvejer ledelsen – deriblandt danske Henrik Fisker – at rykke produktionen af dets store satsning, hybridbilen Fisker Atlantic, ud af USA. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer fra Fisker Automotives topchef Tom LaSorda efter bilproducenten præsenterede prototypen på luksussedanen Atlantic til en biludstilling i New York tirsdag. Dermed ser det ud til, at Fisker Automotive-ledelsen forsøger at lægge pres på de amerikanske myndigheder, der har sat en låneaftale til over 500 millioner dollar på standby.

"Vi vil have denne bil i produktion – med eller uden DOE (låneaftalen, red.)," siger Tom LaSorda ifølge Reuters og tilføjer:

"Vi arbejder med at finde ud af, hvor det er mest økonomisk at producere bilen. Og vi kigger også på alternativer til USA, naturligvis."

Se billederne: Fisker Atlantic

Låneaftalen med staten kom i hus i 2009 og var en del af præsident Barack Obama storstilede plan for at få gang i udviklingen af grønne teknologier. Aftalen er dog blevet sat på standby som følge af, at Fisker Automotive ikke har levet op til en række aftalte krav – deriblandt deadlines. Det viser sig blandt andet ved, at den nye model er et år forsinket i forhold til de oprindelige planer.

Fisker Automotive har dog ikke lagt alle sine æg i statens kurv. Bilproducenten har selv skaffet over en milliard dollar i finansiering, og de penge sammen med en del af lånet fra staten er gået til at udvikle både den tidligere sportsvogn, Fisker Karma, og den kommende Atlantic. Derudover har Fisker Automotive købt en tidligere General Motors-fabrik i Dealware.

Planen har været, at produktionen af Atlantic skulle gå i gang i slutningen af sommeren på fabrikken i Delaware. Nu siger Fisker Automotive-ledelsen, at først til sommer vil beslutte, hvor Atlantic skal produceres. Dermed ligger det også klart, at Atlantic-samlebåndene ikke kan komme så hurtigt i gang, som det ellers var planen – og at endnu en forsinkelse er en realitet.

Samtidig arbejder Fisker Automotive på at rejse frisk kapital, så bilproducenten ikke bliver afhængig af lån fra staten.

"En af de ting, vi har brug for, er investeringer," siger Tom LaSorda og tilføjer:

"Der er mange interesserede parter uden for USA. Investeringerne vil helt klart påvirke vores beslutning om, hvor vi eventuelt vil flytte hen."

Fabrikken i Delaware er dog stadig førstevalget, og det fabriksanlæg er designet til at kunne producere 100.000 biler årligt.

Prisen på Fisker Atlantic ventes at ende på under 50.000 dollar, hvilket efter amerikanske forhold er dyrt for en bil i Audi A5-klassen. Det er dog billigere end den tidligere sportsmodel, Fisker Karma, der koster over 100.000 dollar, skriver Reuters.