Hennes & Mauritz fortsætter imponerende salgsvækst

Den svenske beklædningsgigant Hennes & Mauritz fortsætter med at levere flotte salgstal, hvilket mandag sender aktien op med 1 pct. på børsen i Stockholm.

Svenske Hennes & Mauritz fortsætter med at levere flotte salgstal Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

I en pressemeddelelse skriver selskabet, at salget i lokale valutaer i juli steg 16 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Det betyder, at tøjmastodonten nu har leveret tocifret procentvis salgsvækst i hver af årets første syv måneder.

Hennes & Mauritz meddeler endvidere, at antallet af tøjbutikker verden over rundede 3649 ved udgangen af juli mod 3314 på samme tidspunkt sidste år. Det svarer til en stigning på hele 10,1 pct.

Mandag eftermiddag koster H&M-aktien 356,60 svenske kr. mod 352 svenske kr. ved lukketid fredag.