Hemmeligt notat: Nordea ville væk fra skrappe regler

Nordea-formand Björn Wahlroos vil have storbanken væk fra den hårde nordiske regulering og forsøgte derfor at flytte Nordea til Holland ved at fusionere med en hollandsk storbank. Det viser et hemmeligt notat ifølge det hollandske erhvervsmedie NRC. Ifølge analytikere ville en flytning give Nordea en kapitallettelse på 31 milliarder kr.

Nordeas bestyrelsesformand Björn Wahlroos Fold sammen
Læs mere
Foto: LEHTIKUVA

Det er i sig selv højinteressant, at Nordens største bank, Nordea Bank, har ført hemmelige forhandlinger om at fusionere med en stor hollandsk bank, ABN Amro. Men den planlagte konstruktion bag fusionen er mindst lige så opsigtsvækkende.

Således har Nordeas bestyrelsesformand, den finske rigmand Björn Wahlroos, arbejdet på, at Nordea rent juridisk skulle flytte til Holland. Ideen med flytningen skulle være, at Nordea dermed kunne slippe udenom hård regulering og høje kapitalkrav fra de nordiske myndigheder og i stedet blive underlagt mildere krav fra hollandske myndigheder.

Det skriver det hollandske erhvervsmedie NRC, der har oplysningerne fra et hemmeligt notat, som NRC er i besiddelse af. Notatet viser angiveligt, at Björn Wahlroos over de seneste par måneder har været i hemmelige forhandlinger med bl.a. ABN Amros administrerende direktør, Gerrit Zalm, og at et møde med den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem, var planlagt til 19. september. Sidstnævnte skyldes, at det er den hollandske stat, der er største aktionær i ABN Amro – via selskabet NLFI ejer staten 77 pct. af aktierne.

Ifølge notatet skulle Nordea-formand Björn Wahlroos have foreslået en såkaldt omvendt erhvervelse af ABN Amro via en aktieombytning.

Det ville medføre, at Nordea juridisk flyttede til Holland, hvor henholdsvis Nordea Bank og ABN Amro ville høre under et holding­selskab. Denne »strategiske kombination«, som det kaldes i notatet, skulle Nordea ønske for at komme under hollandsk regulering.

»Yderst risikabel« fusions-idé

Analytikere fra en nordisk storbank vurderer ifølge mediet FinansWatch, at Nordea ville opnå en kapitallettelse på omkring 31 milliarder kr. ved juridisk at flytte til Holland

»Argumentet for at gøre dette er primært kapital-arbitrage (at flytte hovedkvarteret fra et af de hårdeste regulatoriske miljøer), og en flytning til Holland ville give en kapitallettelse på omkring ti svenske kronor pr. aktie,« står der i noten sendt fra den nordiske storbank til institutionelle investorer ifølge FinansWatch.

Nordea har omkring fire milliarder aktier, og med ti svenske kr. pr. aktie giver det omkring 40 milliarder svenske kr. eller 31 milliarder danske kr.

Den svenske storbank Swedbank tvivler på, at fusionen mellem Nordea og ABN Amro kommer til at finde sted. I en analyse skriver bankens analytiker Francis Dallaire, at risiciene ved sådan en fusion ganske enkelt vejer tungere end fordelene.

Det hollandske statsselskab NLFI, der har 77 pct. af aktierne i ABN Amro, har ikke ønsket at kommentere oplysningerne, men ifølge det hollandske medie NRC skulle NLFI i det hemmelige notat beskrive den potentielle fusion med Nordea som »økonomisk uinteressant og yderst risikabel, hvis ikke umulig.«

Mediet skriver videre, at det er uvist, om mødet mellem den hollandske finansminister og Nordea-formand Björn Wahlroos fandt sted, men at staten angiveligt allerede har afvist forslaget fra Nordea.

Nordeas topchef, Casper von Koskull, oplyste fredag i en meddelelse, at banken aldrig kommenterer rygter og spekulationer.

ABN Amro er Hollands tredjestørste bank med omkring 22.000 medarbejdere og samlede aktiver for 3.121 milliarder kr. Nordea er som Nordens største bank betydeligt større med omkring 30.000 medarbejdere og samlede aktiver for 5.000 milliarder kr.