Hemmelig gigant leverer internet- og mobildækning i topfart langt ude på havet

De har bygget et imponerende stort fibernet midt i Nordsøen og leverer 4G-mobildækning i hele området. De servicerer Mærsk, Ørsted og mange andre danske virksomheder. De er halvt danskejet. Og så er det 20 år gamle selskab i øvrigt en velbevaret hemmelighed for alle andre.

Undersøiske fiberkabler leverer internetforbindelser i topfart ud til olieboreplatforme og borerigge i Nordsøen, og med 4G-mobilantenner er skibe samtidig sikret, at der er mobilforbindelse til omverdenen. Tampnet

De har et fibernet med lynhurtige internetforbindelser og et 4G-mobilnet, som dækker et område større end Storbritannien og med bedre forbindelser, end man kan få mange steder i Danmark, selv om der kun er vand og intet land, så langt øjet rækker. De betjener en række af de største danske og udenlandske selskaber. Og så er de halvt dansk ejet.

Mød Tampnet – en gigant, som ingen har hørt om, men som er med til at sikre, at verdens hjul ruller.