Hellerup Finans får løftet pegefinger fra Finanstilsynet

Hellerup Finans får to påbud og tre påtaler fra Finanstilsynet på grund af mangelfuld risikohåndtering og compliance.

Hellerup Finans får to påbud og tre påtaler fra Finanstilsynet på grund af mangelfuld risikohåndtering og compliance. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det skriver Børsen.

Det er Hellerup Finans selv, der fortæller, at kritikken er på vej, mens Finanstilsynet ikke vil kommentere på sagen.

Udover mangelfuld compliance og risikohåndtering er tilsynet angiveligt heller ikke tilfreds med Hellerup Finans' håndtering af en låneportefølje, eller selskabets markedsføring af investeringsprojekter.

Omfanget af tilsynets krav er kommet bag på Hellerup Finans, men administrerende direktør i Hellerup Finans Holding, Torben Jensen, mener ikke, at tilstandene hos Hellerup Finans er dårligere end hos så mange andre.

- Da vi fik rapporten, gik vi i gang med at se på, hvor slemt er det, og hvad får de andre? Vi kan se, at det er common business. Lovgivningen rykker sig hele tiden, og vi får kritik på formalia. Alle andre får også påbud og påtaler, siger Torben Jensen til Børsen.

Hos Dansk Aktionærforening anser man tre påbud og to påtaler for værende højst usædvanligt, og kalder det rigtig skidt, at Hellerup Finans først har strammet op, efter at Finanstilsynet har løftet pegefingeren. Hellerup Finans mener dog selv, at opstramningen er startet, før Finanstilsynet svingede pisken.