Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bloomberg sætter ikke navn på sine kilder, men skriver, at det fra »personer med kendskab til sagen« har fået oplyst, at SAB Miller har haft fusionsfølere ude over for Heineken.
Ejerne af Heineken, hvoraf den bestemmende del er familiedynastiet bag varemærket, har dog afvist tilbuddet. Det angiveligt fordi det ville betyde, at familien ville miste kontrollen. For SABMiller er alt andet lige en større forretning end Heineken.
Bloomberg skriver, at hverken SABMiller eller Heineken officielt har ønsket at kommentere de forlydender, nyhedsbureauet bringer til torvs.
At den dominerende spiller på det globale ølmarked, Anheuser-Busch InBev, elsker at opkøbe konkurrenter, er der dog ikke meget tvivl om. Det amerikansk-belgiske megabryggeri har de seneste år sat sig på en stribe store bryggerier og står bag særdeles tunge ølmærker som Budweiser og Corona. Den nuværende koncern blev dannet ved 2008-kæmpefusionen mellem netop Anheuser-Busch og InBev.
Om konkurrencemyndighederne ville godkende et opkøb af verdens nummer to, SAB Miller, uden forbehold er nok tvivlsomt. Men ifølge Bloomberg vil det problem muligvis kunne løses med frasalg af noget af Anheuser-Busch InBevs amerikanske ølportefølje.
Anheuser-Busch InBev er bryggeriverdenens konge. Den sidder via ejerskab af utallige mindre bryggerier på omtrent 25 procent af verdens ølsalg. Danske Carlsberg er verdens fjerdestørste bryggerikoncern.