Headhunter: Sådan skal den nye topchef være

Det skal være en resultatfokuseret chef med internationalt perspektiv, der skal placere sig i rollen som ny koncernchef i Grundfos, lyder det fra headhunter.

Carsten Bjerg CEO and Group President, Grundfos
Foto: NIels Ahlmann Olesen. -Arkiv- SE RITZAU Grundfos fyrer topchef BV.: Carsten Bjerg CEO and Group President, Grundfos
Læs mere
Fold sammen
Der spekuleres i, hvem der kommer til at overtage posten som koncernchef i Grundfos efter Carsten Bjerg, der i dag er blevet fyret. Processen med at finde en ny er i gang, men bestyrelsen har lukket i i forhold til at kommentere på detaljerne omkring en ny chef. 

For headhunter og partner i firmaet hos Odgers Berndtson Troels Gjerrild kommer fyringen som en overraskelse. Ifølge ham har Carsten Bjerg gjort et godt stykke arbejde. 

Carsten Bjerg kom fra ledende stillinger i Grundfos, inden han for syv år siden blev sat på posten som koncernchef. Derfor har han ifølge Troels Gjerrild en intern måde at se tingene på. Men vil Grundfos udnytte potentialet endnu mere på eksempelvis vækstmarkederne, så skal der en profil til, der har lidt mere udsyn, erkender Troels Gjerrild. En profil der kan udfordre det, der er, og tænke i nye baner. Derudover er tiden også til at få folk ind, der kan udnytte den positive udvikling, der stille og rolig kommer til syne. 
 
»Der er brug for en, der har en mere international profil. Man begynder at øjne et lille opsving i markedet, og derfor er det ret væsentligt, at man begynder få nogle salgsorienterede folk på topposterne,« siger han. 
 
Derfor mener han heller ikke, at det er usandsynligt, at den næste person, der sætter sig i stolen som koncernchef er hentet ind fra udlandet. 

Vigtigst af alt bliver den nye chef en person, der fokuserer på at skabe resultater. Det ser man ifølge Troels Gjerrild i branchen lige nu. Det er dét folk leder efter, når der skal findes en ny topchef. 

Et match mellem en virksomheds og en direktørs værdier er også et vigtig fokus i søgen efter nye ledere. Her er Grundfos ikke en undtagelse. 
 
»På den måde bliver direktøren langt mere ægte i sin måde atkommunikere og lede på. Så man som leder ikke skal forestille sig, at være noget andet, end detman reelt er,« forklarer han og pointerer, at han ikke tror, at det har været problemet med Carsten Bjerg. Her er det de svigtende resultater, som bestyrelsen også selv siger, der har haft den afgørende rolle.