Hasbro omsatte for mere end ventet i tredje kvartal

Foto: Thomas White.
Læs mere
Fold sammen

Den amerikanske legetøjsproducent Hasbro, som blandt andet er kendt for brætspillet Monopoly, havde i tredje kvartal af regnskabsåret 2017 en højere omsætning end ventet blandt analytikerne.

Det skriver Bloomberg News.

Omsætningen i kvartalet var 1,79 mia. dollar, hvilket er en stigning på 7 pct. i forhold til samme kvartal året før. Resultatet var 1,1 pct. mere end analytikernes forventning om et resultat på 1,77 mia. dollar.

- Det globale Hasbro-team leverede endnu et godt kvartal. Vores Brand Blueprint-strategi kører succesfuldt forretning på trods af et udfordrende økonomisk miljø i Storbritannien og Brasilien samt kortsigtede afbrydelser i detailhandlen, siger Hasbros formand og administrerende direktør, Brian Goldner, i en pressemeddelelse.

I kvartalet voksede legetøjsproducentens nettoindtjening med 3 pct. til 265,6 mio. dollar, og selskabet havde en indtjening per aktie på 2,09 dollar.

Hasbro-aktien stiger med 1 pct. på det amerikanske formarked og handles til 99,19 dollar.

/ritzau/FINANS