Har Facebook forsøgt at blokere Google Plus?

Forsøger Facebook at blokere statusopdateringer med invitationer til Google ? Ja, siger Google.

Foto: NICHOLAS KAMM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Google-medarbejderen Randall Sarafa har offentliggjort en video som tilsyneladende viser, at Facebook-statusopdateringer med invitationer til Google ikke dukker op i den normale nyhedsstrøm på Facebook. Det ser altså ud til, at Facebook forsøger at blokere links til det konkurrerende sociale netværk. Det skriver Comon.dk.

En af Googles vice presidents, Vic Gundotra, har delt videoen på Facebook og skriver i en kommentar:

”Vi har fået meldinger om, at Google invitations-links ikke dukker op i news-feed'en på Facebook mere (det ser ud til at de stoppede i fredags). Jeg undrer mig over hvor udbredt dette problem er?”

En talsmand for Facebook afviser, at man forsøger at blokere Google .

”Vi har set videoen, men vi er ikke i stand til at replikere det, der bliver vist på videoen,” siger han til The Daily Beast.

Talsmanden tilføjer, at nyhedsstrømmen er en automatisk funktion, der filtreres efter hundredvis af forskellige kriterier. Derfor er det meget svært at forudsige, hvad der bliver vist, og hvad der bliver blokeret. Det afhænger af den enkelte bruger.

Desuden har systemet en generel tendens til at undertrykke links, fordi denne type statusopdateringer ofte er associeret med spam.

Den seneste melding fra Google chefen Bradley Horowitz kom i dag og lyder, at problemet nu åbenbart er blevet løst. Invitationerne dukker altså igen op i nyhedsstrømmen på Facebook.