Har du fået Windows 10 - og føler du dig lidt for overvåget?

Microsofts nye styresystem er allerede kommet til mange, og flere er på vej. Kritikere opfordrer til, at man slår mange funktioner fra for ikke at blive overvåget.

Windows 10 kom 29. juli og er på vej ud på masser af danske PCer. Foto: Microsoft
Læs mere
Fold sammen

Det er lige nu lidt over to procent af danskerne, der har skiftet til Microsofts nye styresystem Windows 10, som er blevet skældt ud for at trænge sig lidt for tæt ind på brugernes personlige færden og ageren.

Windows 10 blev lanceret 29. juli, og alle, der har en PC eller tavle-PC med enten Windows 7 eller Windows 8, kan i et år frem i tiden melde sig og få en gratis opdatering til Windows 10, der senere kommer til også mobiltelefoner og Xbox-spillekonsollen fra Microsoft, der er verdens største leverandør af software.

Det tager fra 20 minuter til et par timer

Microsoft i Danmark har ikke tal på, hvor mange der lige nu har skiftet styresystem. Ifølge netanalysefirmaet Statcounter, hvis måleværktøjer på et utal af netsteder ser efter, hvilket styresystem en computer eller telefon har, når den kikker forbi, er der lige nu 2,27 procent af alt udstyr, som kører Windows 10. Til sammenligning kører 31,31 procent Windows 7, 24,59 procent iOS fra Apple, 16,39 procent Windows 8.1, 10,8 procent OS X til Mac-PCer, 8,42 procent Android fra Google og altså 2,27 procent med Windows 10. Endnu 1,72 procent bruger stadig det voldsomt udskældte Windows Vista, mens 1,33 procent har Windows 8 og altså ikke har opgraderet til den nyere Windows 8.1. Endelig bruger 3,18 procent andre styresystemer.

Tallene svarer meget godt til de målinger, som mediebrancheforeningen Danske Medier foretager på de største, danske netsteder. Her er der 9. august registreret, at 2,41 procent af alle besøg sker fra en Windows 10-computer eller -tavle-PC.

»Der er omkring 4,5 millioner Windows-PCer i Danmark - i alle udgaver. Vi har ikke selv tal på, hvor mange der har opgraderet til Windows 10. Vi har en reservationsproces, som skal sikre, at man får opgraderet på en god og ordentlig måde. Når man melder sig til, diagnosticerer vi, hvad der er af udfordringer på den pågældende PC. Dernæst prøver vi at løse flest muligt af problemerne, inden vi ruller Windows 10 ud til folk. Hvor lang tid der går, før man får besked om, at PCen er klar til at blive opgraderet, kommer derfor helt an på PCen,« forklarer Anders Adelhorst, kommunikationsdirektør i Microsoft Danmark, som dog ikke kan se, hvor mange der står i kø.

Trafiklys fortæller, om der er problemer forude

Selv oplevede han, at en PC, som ikke havde været tændt længe, næsten med det samme blev opgraderet. Det tog omkring 20 minutter. Men hvor lang tid det tager at gennemføre det automatiske skift til Windows 10, afhænger af PCens konfiguration - altså tekniske indmad og udstyr - og af internetforbindelsen. Der kan også gå op til halvanden-to timer.

Samtidig med klarmeldingen får man besked med trafiklysfarver, hvis der er udfordringer. Rødt lys betyder, at computeren slet ikke kan opgraderes til Windows 10. Ved gult lys fortælles, hvilke programmer som man skal sikre sig at have disketter/CDer eller installationsfiler til, fordi programmerne ikke vil følge med ved opgraderingen men efterfølgende skal geninstalleres. Ved grønt lys kører det, men Microsoft anbefaler alligevel - og i alle tilfælde -, at man forinden tager en sikkerhedskopi, så man ikke mister data, hvis der skulle ske en fejl undervejs.

Windows 10 bringer den savnede startmenu tilbage, giver mulighed for at arbejde med flere forskellige skriveborde og en langt række andre nyskabelser, ligesom Internet Explorer er udskiftet med den nye Edge-browser. Windows 10 vil senere komme i samme udgave til mobiltelefoner og Xbox-spillekonsollen, så det er det samme styresystem overalt.

Sådan begrænser man overvågningen

Der har været en del kritik af, at Windows 10 - hvis man bare trykker ja til at få standardinstallationen - er lidt for nidkær med at overvåge, hvad man bruger PCen til, og forsyner Microsoft med måske lidt flere oplysninger, end man selv har lyst til at afgive.

Allerførst skal man overveje, om man har brug for de nettjenester - som f.eks. Microsofts svar på Dropbox, Onedrive -, som Windows 10 er smeltet tæt sammen med. Har man ikke det (i alle tilfælde lige nu), behøver man nemlig ikke at oprette en Microsoft-konto men kan vælge »Spring dette trin over«, som står med småt nederst til venstre på den side, hvor man ellers skal angive en e-mailadresse eller et telefonnummer. I stedet opretter man bare en lokal bruger på sin PC. Man kan altid oprette en Microsoft-konto senere. Microsoft-kontoen synkroniserer visse dele af ens profil med Microsofts netservere.

Man kan også altid senere (Indstillinger > Din konto > Log på med en lokal konto i stedet) vælge at bruge en lokal brugerkonto i stedet for den Microsoft-konto, som man måske har oprettet.

Eksperter anbefaler, at man for at få kontrol med, hvilke data computeren afleverer, vælger »Tilpas indstillinger« (nederst til venstre med små bogstaver) og ikke »Hurtigkonfiguration« med de forvalgte indstillinger, hvor Windows 10 deler oplysninger om ens e-mails, kontakter, kalender, bopæl og en unik annonce-ID med Microsoft og Microsofts samarbejdspartnere.

Hvor meget skal Microsoft vide?

På næste side, »Personlige indstillinger« kan de tre første punkter (»Tilpas dit input i form af tale, indtastning og håndskrift«, »Send indtastnings- og håndskriftsdata til Microsoft« og »Lad apps bruge dit annonce-ID«) slåes fra, ligesom man bør overveje, om også fjerde punkt - oplysninger om ens geografiske placering - er noget, som man ønsker at dele med Microsoft.

På næste side, »Browser og beskyttelse«, kan man i punkt to fravælge, at Microsoft skal kende al ens internet-/browsertrafik. Under »Rapportering om forbindelser og fejl« kan man også slå de tre punkter fra.

På næste side, »Nye apps til det nye Windows«, kan man selv nederst under »Lad mig vælge mine standardapps« beslutte, hvilke apps man ønsker at få; ellers installeres standardapplikationerne, herunder den nye Edge-browser, automatisk.

Man kan altid efterfølgende rette op på en eventuel skade ved at vælge Windows-knappen og dernæst Indstillinger og her især punktet »Beskyttelse af personlige oplysninger«. Her kan man under »Generelt« slå det første punkt, hvor apps bruger ens annonce-ID, fra. Også punkt to (SmartScreen-filter) og tre (Giv websteder mulighed for at levere lokalt relevant indhold) vil mange nok slå fra.

Del ikke bare netværk - eller hop på det hele

Under punktet »Sted« kan man slå sin »Placering« helt fra, ligesom man ved at rulle ned kan se, hvilke programmer/apps der har adgang til at bruge ens placering, hvis den faktisk er slået til.

Under »Tale, håndskrift og indtastning« kan man slå den digitale assistent Cortana, som alligevel endnu ikke kan dansk, fra, så hun stopper med at lære én at kende. Og under »Kontooplysninger« kan man fravælge, at apps kan »få adgang til mit navn, mit billede og andre kontooplysninger«.

Under »Feedback og diagnosticering« kan man vælge, hvad Microsoft må hente af oplysninger. Ret »Hyppighed af feedback« og »Diagnosticerings- og brugsdata« til det ønskede niveau.

Endelig skal man tilbage under Indstillinger vælge »Netværk og internet« og under »Wi-Fi« finde punktet »Administrer Wi-Fi-indstillinger«. Her anbefaler alle sikkerhedseksperter at slå funktionen »Opret forbindelse til foreslåede åbne hotspots« fra. Det er sikrere, at man selv opretter forbindelse til et åbent, trådløst net, hvis man faktisk har brug for det. Også punktet »Opret forbindelse til netværk, der er delt af mine kontakter« fortjener en overvejelse - og sandsynligvis at blive slået fra.