Der er så skrigende mangel på at finde højtuddannede med indsigt i teknologi, it og naturvidenskab, at næsten to af tre privatansatte medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark det seneste år er blevet kontaktet af en anden virksomhed eller af en headhunter for at få dem til at skifte job.
Det viser en rundspørge blandt knap 16.000 privatansatte medlemmer af IDA.
Her svarer 65 procent ja til spørgsmålet. Blandt dem, der er ansat i it- og televirksomheder, er 75 procent blevet kontaktet inden for de seneste 12 måneder, og blandt IDA-medlemmerne inden for byggebranchen er det 73 procent, der enten er blevet headhuntet eller forsøgt rekrutteret til en anden virksomhed.
Inden for rådgivende ingeniørvirksomheder har 68 procent fået en henvendelse gennem det seneste år.
Tag fat i seniorerne og de nyuddannede
»Disse tal understreger endnu en gang, at der er stor mangel på højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig indsigt i en lang række brancher herhjemme. Den store efterspørgsel gør, at virksomhederne må gå på strandhugst hos hinanden i kampen om talent og kompetencer,« siger Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.
Som Berlingske beskrev i juni, forudsiger en undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA og Danske Gymnasier, at der i 2030 vil mangle 22.000 med en it-uddannelse i Danmark. Lige nu anslår IT-Branchen, som er den største it-brancheorganisation herhjemme, at man akut mangler 7.600 it-specialister.
Det betyder, at mere end hver fjerde it-virksomhed bliver nødt til at sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe folk til at løse opgaverne.
Morten Thiessen fra IDA forstår godt, at virksomhederne jager erfarne kræfter, men opfordrer til både at gøre mere for at holde på seniorerne og til at gå efter flere af de nyuddannede.
»Der vil også være efterspørgsel på IDAs medlemmer i årene fremover. Derfor vil jeg opfordre virksomhederne til at tage et større ansvar for at klæde de kommende generationer af ingeniører, cand. scient.er og it-specialister på. For vi har en gruppe dimittender, der er ledige i en længere periode, inden de lander deres første job. De har ikke erfaringen endnu. Til gengæld har de den nyeste viden, og virksomhederne kan selv være med til at forme dem,« siger Morten Thiessen.
Snart flere ledige stillinger end ledige hænder
IDAs egen lønstatistik viser, at 21 procent af medlemmerne på det private område skiftede job i 2021 enten inden for samme virksomhed eller til en anden virksomhed.
Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Arbejdernes Landsbank viser, at der nu i Danmark snart er flere ledige stillinger, end der er ledige hænder til at besætte dem.
Siden januar i år er antallet af ledige stillinger steget konstant. I november var der 63.223 ledige stillinger til den laveste ledighed siden 2008, nemlig på 87.896 fuldtidsledige.
Også erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er svært bekymret.
»I de tre måneder, der er gået, siden regeringen præsenterede »Danmark kan mere I«, har virksomhederne opgivet at besætte 43.000 stillinger. Regeringen sidder tilsyneladende på hænderne og venter på, at arbejdsmarkedet nedsmelter,« siger arbejdsmarkedschef Peter Halkjær, Dansk Erhverv.
»Løsningerne ligger lige for. Blandt andet er der tusinder af udlændinge, som virksomhederne gerne vil have lov til at ansætte til danske lønninger, som ikke får lov til at komme ind. Der er et stort rekrutteringspotentiale blandt dem, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er himmelråbende forkert, at det kan lade sig gøre at undsige sig arbejde og samtidig trække dagpenge og kontakthjælp. Og unge studerende bør have bedre muligheder for at arbejde ved siden af studierne,« mener Peter Halkjær.
