Har deleøkonomien en grænse?

Legetøjsdeling kan være det nyeste skud på den deleøkonomiske stamme. Men modsat biler og boremaskiner er ejerskabet af legetøj et følelsesfuldt et af slagsen. Spørgsmålet er, om alt kan deles, eller om deleøkonomien har en grænse.

Mikkel skal levere klodser til treårige Cecilie. Cecilies nabo, Anne Fink, spørger nysgerrigt ind, mens Mikkel Lex Nissen klæder om. Foto: Michael Drost-Hansen Fold sammen
Læs mere

Vi deler biler, boliger og boremaskiner. Nu skal vi måske også dele Lego-klodser. I hvert fald hvis det står til den deleøkonomiske virksomhed Lej & Leg, der udlejer Lego-sæt til aarhusianske familier. Legetøjets indtræden på den deleøkonomiske scene rejser spørgsmålet, er grænser for, hvad vi er villige til at leje i stedet for at eje?

Hvor græsslåmaskinen eller boret bor i kælderen eller redskabsskuret det meste af året, fremkalder børneværelsets legetøj stærke følelser hos de børn, der ejer det. Derfor kan legetøj være sværere at dele end som så, mener Nicolai Hesdorf, partner i Deloitte og leder af Monitor Deloitte.

»Jeg tror, der er en større barriere over for at dele legetøj end at dele så meget andet. Legetøj er ikke bare en brugsgenstand som en boremaskine. Man skal ikke underkende den følelsesmæssige værdi, der ligger i det,« siger han.

Fra at eje til at leje

Udover at have en følelsesmæssig betydning for de børn, der ejer det, adskiller deling af legetøj sig fra andre deleøkonomiske koncepter. Når vi lejer en persons hjem gennem Airbnb, fungerer porcelænet og dynerne som erstatning for noget, vi kender og er vant til at dele – hotellet. Men børn er ikke vant til at dele deres legetøj.

»Man går fra at tænke legetøj som noget, man ejer, til noget man har i en periode, før man giver det videre. Det er nyt,« mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen.

Derfor består udfordringen i at få børnene med på at dele deres legetøj, mener Bo Sandemann Rasmussen.

»Der er den grundlæggende problemstilling, at det er forældrene, der køber legetøjet, mens det er børnene, som opfatter sig selv som ejere. Børnene er vant til at have Lego på børneværelset. Spørgsmålet er, om de er villige til at skille sig af med legetøjet igen,« siger han og tilføjer:

»Jeg ville være en smule bekymret som legetøjsproducent, hvis børnene tager det til sig.«

Treårige Cecilie glæder sig, hver gang Lego-manden kommer. Foto: Michael Drost-Hansen Fold sammen
Læs mere

Lego bliver ikke kannibaliseret

Tendensen har været, at nye deleøkonomiske virksomheder æder sig ind på gamle virksomheders markeder. Kørselstjenesten Uber ligger i krig med de danske taxiselskaber. Airbnb og hotellerne holder hinanden i skak på det danske marked, men brancheorganisationen Horesta har efterspurgt større regulering af de nye typer virksomheder.

Det er svært at forestille sig, at Lego vil blive spist af legetøjsdeling, mener Nicolai Hesdorf.

»Instinktivt ser jeg ikke den store kannibalisering af Legos produkter,« siger han og tilføjer:

»I forhold til at skabe en skalérbar, kommerciel forretningsmodel, er jeg lidt skeptisk. Med mindre man specifikt går efter at give folk, der ikke normalt har råd til Lego, muligheden for at lege med det. Men så bliver det mere filantropi end rendyrket kommerciel forretning.«

Brancheproblem, ikke et samfundsproblem

Som samfund kan vi byde legetøjsdeling velkommen, for det er godt, at legetøjets liv forlænges af flere hænder, mener Bo Sandemann Rasmussen. Støvede Lego-klodser i børneværelsets hjørne har kostet ressourcer at producere. De udnyttes bedre, når legetøjet deles.

»Når et barn ikke længere synes, legetøjet er interessant, kan en ny få gavn af det. Dermed bliver den samlede glæde i landet større af den samme mængde legetøj, fordi det bliver brugt af endnu flere børn. Det er en klar samfundsmæssig forbedring,« siger han.

Derfor er det legetøjsbranchen, ikke samfundet, der kan bløde, hvis vi tager legetøjsdelingen til os.

»Man ville nok få en mindre legetøjsbranche, men det er i sig selv ikke et samfundsmæssigt problem, for de ansatte ville kunne blive ansat til produktion i andre brancher. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det udelukkende positivt,« mener Bo Sandemann.

Lego har givet grønt lys for udlejningen, men ellers har giganten i Billund »ingen holdning« til klodsernes debut i deleøkonomien.

»Vores fokus er at få kreativ leg ud til så mange børn som muligt,« siger Roar Rude Trangbæk, pressechef i Lego til Berlingske Business.