Handelsbanken slår markedet

Svenske Handelsbanken overgår analytikernes forventninger målt på driftsresultatet i andet kvartal - og stormer frem i Danmark.

Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De totale indtægter i svenske hanselsbanken endte i andet kvartal på 8.839 mio. skr. mod estimeret af SME Direkt 8.843 mio. skr., hvilket blev omsat til et driftsresultat på 4.528 mio. skr - et pænt stykke over estimatet på 4.457 mio. skr.

Det var hjulpet af nedskrivninger for 288 mio. skr., langt under de ventede 355 mio. skr.

Handelsbanken kunne samtidig øge sit driftsresultat i Danmark på trods af, at nedskrivninger fortsatte på et højt niveau.

Banken øgede sine danske indtægter til 451 mio. skr. fra 377 mio. skr. for et år siden, hvilket specielt var båret frem af renteindtægterne, der steg til 356 mio. skr. fra 280 mio. skr.

Omkostningerne blev samtidig sænket til 251 mio. skr. mod 272 mio. skr. i andet kvartal 2011. Det samme kan ikke siges om nedskrivningerne, der steg 443 pct. år til år til 114 mio. skr. Det var dog en forbedring i forhold til første kvartal, hvor der blev nedskrevet for 144 mio. skr.

Driftsresultatet blev dermed øget til 86 mio. skr. fra 84 mio. skr. for et år siden.

- Banken i Danmark fortsatte med at have en stabil kundetilgang og øgede udlånet med 22 pct. til 51,7 mia. danske kr. Bankens udlån til husholdninger steg med 15 pct. mens udlånet til erhverv steg med 29 pct., skriver Handelsbanken.