Handelsbanken havde pæn fremdrift andet kvartal

Svenske Handelsbanken kom pænt igennem andet kvartal 2013 med en vækst på bundlinjen på 7 pct. - i første halvår voksede bundlinjen med 9 pct.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det fremgår af bankens regnskab for andet kvartal.

Nettooverskuddet på bundlinjen endte i andet kvartal på 3695 mio. skr. (3174 mio. kr.) i forhold til 3466 mio. skr. i samme periode for et år siden. De samlede indtægter steg 5 pct. til 9240 mio. skr. - sidste år lød indtægterne på 8800 mio. skr.

Driftsoverskuddet fra banken endte i andet kvartal på 4723 mio. skr. - en vækst på 9 pct. i forhold til andet kvartal 2012, hvor driften gav et overskud på 4336 skr.

Egenkapitalforrentningen steg desuden til 15,1 pct. i andet kvartal mod 13,8 pct. i samme periode 2012.

I første halvår havde banken et overskud efter skat på 7161 mio. skr. mod sidste års 6594 mio. skr., mens driftsoverskuddet steg 2 pct. til 9059 mio. skr. fra tidligere 8871 mio. skr.

Bankens samlede indtægter i første halvår var på 18.040 mio. skr. - heraf renteindtægter på 13.214 mio. skr. mod sidste års indtægter på 17.705 mio. sk.r og renteindtægter på 13.135 mio. skr.

/ritzau/FINANS