Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Salget af Endomondo og den amerikanske sundheds-app My Fitness Pal indbringer nu den tidligere medstifter og storaktionær, Jacob Nordenhof Jønck, en dobbeltgevinst på over 400 millioner danske kroner, skriver Børsen.
Jakob Nordenhof Jønck var en af medstifterne til Endomondo, men trak sig efter fem år i firmaet ud i 2012. Han beholdt en ejerandel på cirka 10 procent og har siden arbejdet for My Fitness Pal, hvor han ifølge Børsens oplysninger havde en ejerandel på 12 procent.
Begge firmaer blev onsdag solgt til sportstøjsmastodonten Under Armour for et samlet beløb på 3,5 milliarder, og det salg betyder penge til Jakob Nordenhof Jønck. Han vil ikke ud med, hvor meget der helt præcist bliver sat ind på bankbogen, men tallet skulle være over 400 millioner kroner. Jakob Nordenhof Jønck er allerede i gang med at planlægge det næste eventyr.
»Jeg har valgt at kaste mig ud i et helt nyt projekt helt fra bunden og har startet nyt selskab,« siger Jakob Nordenhof Jønck til Børsen, men vil endnu ikke afsløre, hvad det nye projekt går ud på.